Når jeg vågner i uge 34, så er min mave vokset. Jeg tog et billede i sidste uge og der er så stor forskel fra det billede til, hvordan jeg ser ud i dag. Patrick kan også se det og jeg er overrasket over, hvordan den nærmest vokser i ryk.

I den her uge er snakken her hjemme rykket fra graviditet til fødsel. Tænk, at vi er gået fra alle de bekymringer til nu, hvor vi snakker om dagen vores søn skal ankomme. Vi snakker meget om, hvordan fødslen bliver, hvad vi ønsker og hvordan vi bedst kan forberede os.

Jeg skifter enormt meget i mellem at have masser af overskud og så føle en enorm træthed. Jeg føler mig egentlig ikke særlig emotionel længere eller præget af hormoner, jeg ved dog ikke om det bare er fordi jeg er blevet vant til dem. Der skal ikke særlig meget til

Uge 31 startede med en bilalarm der vækkede mig 02:30 om natten. Kort efter alarmen gik kunne jeg høre en bil køre hurtigt væk. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg hoppede ud af sengen og løb hen til vinduet. Jeg har boet inde i indre by hele min barndom og

Den første dag i uge 30 skydes i gang med enormt ondt i bækkenet. Vi er næsten ude hver dag med Patricks søster og hendes forlovede og vise dem København. Vi har gået meget og selvom vi har taget mange pauser i løbet af dagene, så er det hårdt for