Uge 31

Uge 31 startede med en bilalarm der vækkede mig 02:30 om natten. Kort efter alarmen gik kunne jeg høre en bil køre hurtigt væk. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg hoppede ud af sengen og løb hen til vinduet. Jeg har boet inde i indre by hele min barndom og ungdom så bilalarmer er ikke en fremmed lyd for mig, men lige her havde jeg en mærkelig mavefornemmelse. 

Det tog mig lidt tid før jeg forstod, hvad jeg så. Jeg havde knapt fået øjne endnu, men kunne se en bil med døren åben og jo mere jeg kiggede på den gik det op for mig, at det var min bil. Jeg fik vækket Patrick som også var noget forvirret og søvnig. 

På med overtøjet og ned til bilen med os. Jeg kunne mærke mit hjerte banke og jeg føler mig enormt utryg. Da vi nåede ned til bilen stod den med smadrede ruder og der var glas alle vegne. Jeg kunne slet ikke finde ud af, hvad næste skridt var og jeg kunne mærke at jeg håndterede situationen meget værre end jeg ville normalt. 

Patrick var heldigvis god, han fortalte mig at jeg skulle ringe til politiet og at vi skulle have dækket bilen til natten over. Jeg fik anmeldt skaden og i første omgang kunne jeg ikke se, at noget var blevet taget fra bilen. Det eneste som lå fremme var mit tyggegummi og æble juice til når min graviditets kvalme driller. Morgenen efter kan jeg se, at de fik nuppet min oplader og en Apple adapter. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man bryder ind i en bil for, ja undskyld mig, men hold kæft hvor dumt.

Jeg har været enormt stresset pga. alt det med bilen. Det er kun to dage siden at vi fik hentet barnevogn og vi snakkede om hvornår vi skulle installere autostolen i bilen. 

Jeg har følt mig tryg og spændt, men midt i det hele så skulle et indbrud i bilen ændre det. Det kunne bestemt havde været meget værre, men lige nu er jeg et sted hvor jeg bare vil have, at alt skal være rart omkring mig, så det kan være rart for min søn når han kommer. Det kan måske lyde fjollet, men det har påvirket mig enormt meget mest af den årsag, at der ikke er super længe til at han ankommer.
Bilen er nu på værksted og det giver mig mere ro at jeg ikke skal tænke på den mere for nu.

Jeg har set frem til den her uge for jeg har et par overraskelser klar til Patrick. Han har haft så travlt med at læse til hans kvote 2 prøven som han skal til i denne uge. Han har ved siden af også haft enormt mange afleveringer til hans fysik undervisning, samtidigt med at han har hjulpet mig igennem de daglige opgaver og nu også bilen. 

Han har de sidste to år taget supplerende fag for at kunne tage kvote 2 prøven, så han kan søge ind på Københavns universitet og studere fysik. Det har ikke været nemt at lære nye fag på et andet sprog, men han har klaret det så godt (ja faktisk har han kun fået 12 taller hele vejen. Jeg blærer mig lige lidt på hans vegne fordi jeg er så stolt). 

Han har været stresset og det har fyldt meget for ham. Jeg har hele tiden synes, at det var synd at han ikke fik en speciel dag ligesom jeg fik et babyshower. Nu var han godt nok med, men det var nok lidt mere for mig end ham. Derfor ville jeg gerne gøre noget godt for ham. 

Vi startede dagen med morgenmad og lidt baby quiz herhjemme. Jeg havde købt ham en ny rygsæk som jeg havde pakket for ham med tanke på, hvad han kunne få brug for på hospitalet. Jeg havde fået købt lidt nattøj, små toiletsager og en masse proteinbare. Lidt som et nødkit han kunne bruge og nyde når dagen kommer. Min mor havde været sød og købt ham et puslespil med solsystemet og en lille bodystocking. Eller det var ikke et puslespil til Patrick, men fordi det var til bamse og havde solsystemet på, så var det en sød gave at give. 

Derefter tog vi indtil byen og han fik sig en massage. Selvom det er mig med den tunge mave, så synes jeg det er vigtigt at huske det tunge læs han bære rundt på til hverdag, så han skulle også plejes lidt. Derefter gik vi en tur i Tivoli og fik lidt at spise, efterfulgt af en tur på Tap house og når Patrick havde fået tilstrækkelig mange øl så tog vi hen og spiste vietnamesisk.

Det er sjældent at vi kommer ud og laver ting sammen. Både fordi han ofte har travlt og fordi jeg er så træt og så har det også været pænt koldt. Men jeg nyder de her dage, hvor vi kommer ud og får noget kvalitetstid sammen. Jeg skriver cirka en gang om måneden i vores fælles kalender “dig og mig dag” så vi sørger for, at få brudt hverdagen lidt. Det behøver ikke altid være det helt store, men for mig er det vigtigt at vi plejer hinanden og forholdet. I sær nu inden bamsen kommer. 

Vi har i den her uge også været forbi til en genscanning hos Moderliv. Bamsen skal helt klart øve sig på sine samarbejde skills, for det gad han overhovedet ikke. Navlesnor, hænder, fødder og moderkage lå foran ansigtet også ville han ikke kigge den rigtige vej. Jeg havde købt en kold cola på vejen og jeg fik også danset rundt inde i lokalet, men niks. Han var ligeglad og enormt stædig, han ville bare sove. 

Det er altid dejligt at se ham selvom vi kun fik set en lille kind og næse så var det fint. Vi havde min mor med og jeg havde da håbet at hun fik lidt mere ud af det, men det var alligevel en hyggelig oplevelse at dele i mellem os alle sammen, på trods af, at han ikke ville vise sig på skærmen ordentligt. 

Jordemoderen kunne se, at han havde lange øjenvipper – det synes jeg er SÅ vildt at de kan se og til sidste scanning fortalte de, at han havde hår på hovedet. Jeg er så fascineret over, at man kan se det. 

Mit bækken er begyndt at drille endnu mere i slutningen af den her uge og min ryg gav et kæmpe smæld da jeg tog bukser på den anden dag, så jeg har måtte tage det hele med ro. Men jeg har hverken kastet op eller haft alt for slem kvalme den her uge, så jeg vælger at fokusere på det positive. Jeg har en ting for mandelmælk for tiden og selvom jeg prøver at være positiv, så kan jeg lige love for, at jeg var utilfreds da jeg stod op en morgen og Patrick havde drukket det sidste. Men ellers så har jeg det godt og det virker også til, at han er glad og tilfreds inde i maven. Jeg deler lige lidt af de 3D billeder vi fik af ham til sidste scanning, da der ikke var nogle gode fra denne uges. Jeg tror måske, at han har min næse, men det er enormt svært for mig at se, hvem han ligner mest. Men sød det er han!




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.