Uge 33

I den her uge er snakken her hjemme rykket fra graviditet til fødsel. Tænk, at vi er gået fra alle de bekymringer til nu, hvor vi snakker om dagen vores søn skal ankomme. Vi snakker meget om, hvordan fødslen bliver, hvad vi ønsker og hvordan vi bedst kan forberede os.

Jeg er i denne uge blevet færdig med at læse Meyermetoden og den får mine varmeste anbefalinger. Jeg føler, at bogen har talt til min frygt og fået beroliget mit nervesystem. Jo længere hen jeg kom i bogen, jo mere klart blev det for mig, at Patrick også var nød til at læse den. Han fik hentet den på lydbog og blev færdig med den på få dage. Vi skulle også helst begge havde læst den i denne uge, da vi også har fødselsforberedelse planlagt. Vi skal nemlig til en to timers “Meyermetoden for alle” og vi har begge set frem til det.

Tiden gik utrolig hurtigt til fødselsforberedelsen og det gav mig faktisk en følelse af, at jeg glæder mig til at føde. Misforstå mig ikke, jeg er stadig nervøs! Men måden Heidi (skaberen af Meyermetoden) får det skræmmende ved en fødsel vendt til, at se det som noget stærkt og empowering er så imponerende. Hun får bestemt også sat partneren i arbejde og hele fødselen bliver en fælles opgave og ikke kun kvindens. Det giver Patrick en ro, da han optil nu har været nervøs for om han kan støtte mig nok og han har været i tvivl om, hvad hans opgaver egentlig gik ud på. Vi har fået nogle teknikker med hjem fra kurset som vi har planer om at øve, så vi har styr på dem inden fødslen.

Patrick læser ved siden af også ‘Føde Manualen for mænd.’ Den forklarer bl.a. om de forskellige faser i en fødsel og smertestillende. Jeg vil gerne læse flere bøger, men jeg er lidt i tvivl om hvilke. Hvis jeg skal være helt ærlig så er det Meyermetoden der virker til at være mest mig, men jeg vil gerne lære mere og forhåbentlig hvile endnu mere i at føde.

Jeg er begyndt at skrive en fødselsplan. Den vil jeg gerne dele med jer, men den er langt fra færdig endnu. Det kan sagtens være at jeg fjerner noget fra den og jeg kommer bestemt også til at tillføje noget, men som det er nu ser den sådan her ud:

– Afhængig af situation, så ønsker jeg kun epidural som sidste udvej for smertelindring.
– Ønsker at gøre brug af badekar som smertelindring, muligvis også vandfødsel.
– Afdæmpet belysning og rolig stemning på stuen.
– Sen afnavling.
– Patrick klipper navlestrengen.
– Ønsker selv at tage i mod ham.
– Grundet historik er det vigtigt for mig ofte at få bekræftet, at alt er okay.

Sådan ser den altså ud for nu, men som sagt så er den ikke færdig og der kan komme mange ændringer endnu. Jeg er egentlig ret åben for, hvodan min fødsel kommer til at forløbe. Hvis jeg skal beskrive min drømmefødsel er det nok noget i den her sammenhæng. Jeg ønsker, at vandet går herhjemme og vi kan blive hjemme længst muligt, at afspændingstryk fra Meyermetoden kan lindre det meste og jeg kan tage varme bade herhjemme indtil vi skal på hospitalet. Når vi ankommer til hospitalet håber jeg, at han kommer ud hurtigt, men i et tempo hvor min krop kan følge med. Jeg ønsker at lattergas, badekar og afspændingsmetoder vil være nok til at tage toppen af smerten. Jeg ved godt, at jeg ikke kan planlægge min fødsel og derfor er jeg åben for det meste. Jeg ønsker en vaginal fødsel, men hvis det ender ud i et kejsersnit, så er det også okay. Jeg ønsker ikke en epidural, men har jeg slemme veer i 15 timer, så tager jeg gerne i mod den. Jeg tror, at det er vigtigt ikke at låse sig fast i, hvordan en fødsel skal se ud, så kan man hurtigt blive skuffet. Grunden til jeg ikke ønsker epidural er en blanding af, at jeg synes det er et voldsomt indgreb med mange mulige bivirkninger, jeg bryder mig heller ikke om tanken at jeg ikke vil kunne mærke mine ben og at det trækker processen ud. Men som sagt så er den ikke udelukket, det er bare sidste udvej som det er nu.

Vi snakker meget herhjemme om ønsker og de behov, som vi tror vi vil møde også må vi tage det hen ad vejen til den tid. Jeg synes, at det er vigtigt at vi får talt om hinandens forventninger til hinanden og vi vil også lave en form for fødselsplan mellem os. Jeg ved ikke om det bliver en skriftlig en som Patrick kan hive frem under fødslen eller om det bare bliver Patrick og jeg der taler om det. Uanset hvad, så synes jeg det er vigtigt lige at forventningsafstemme med hinanden inden dagen kommer.

Vi har også i den her uge haft jordemoder besøg hos egen læge. Dem glæder jeg mig altid meget til. Hjertet slog som det skulle og han blev skønnet til at veje omkring de 1800g. I Følge mine apps skulle han gerne veje omkring 2200g, så han er lille, men vokser stadig og jeg er derfor ikke bekymret. Jeg fik lavet en urinprøve, som jeg for første gang i graviditeten slog ud på. Jordemoderen sendte den ind til dyrkning, men det vidste sig, at der ikke var noget at finde. Jeg fik også spurgt efter kighoste vaccinen og den fik jeg med det samme. Jeg ved, at vacciner kan dele vandende, men jeg er glad for det valg og det føltes ret stort, da jeg tog en af mine første “mor beslutninger” og fik den.

Patrick og jeg er begyndt at hoppe i vandet og vi har aftalt at gøre det hver søndag om morgenen. Jeg har lyst til at skrive, at vi vinterbader, men det er vidst ikke helt vinter længere her i slutningen af april. Det kan dog godt føles som vinter, så koldt som vandet er. Men det hjælper mig enormt meget, da jeg er begyndt at have en masse væske i fødderne, ben og især mine hænder. Det føles SÅ godt og jeg undrer mig over, hvorfor vi ikke gør det noget mere. Vi havde en vinter, hvor vi var i vandet hver uge og vi nød det begge to. Vi har aftalt, at i næste uge skal vi også i vandet også vil vi tage morgenmad med ned og bruge et par timer sammen der. Patrick har stadig travlt med kvote 2 prøve og forberedelse til fysik eksamen, men vi prøver at kombinere det hele, så vi stadig får noget kvalitetstid sammen inden bamsen kommer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.