Uge 30


Den første dag i uge 30 skydes i gang med enormt ondt i bækkenet. Vi er næsten ude hver dag med Patricks søster og hendes forlovede og vise dem København. Vi har gået meget og selvom vi har taget mange pauser i løbet af dagene, så er det hårdt for min krop. Jeg har derfor fået købt mig et bælte til mit bækken. Det har min jordemoder anbefalet mig og hold nu op, hvor er det dejligt! Jeg har købt et fra Carriwell og det gør en stor forskel for mig. Det trykker godt nok lidt ekstra på blæren, men det tager jeg gerne med. Jeg tror, at det var små 120 kroner som jeg måtte slippe for det og det er virkelig alle pengene værd.

MEN nu vil jeg hellere fortælle om en lidt mere spændende begivenhed der er sket denne uge end, at snakke om mit bækken. Min veninder holdte nemlig et surprise babyshower for mig. Jeg havde muligvis luret den lidt, men jeg er simpelthen så glad og taknemlig for den smukke dag. I får den lige helt fra start.

Jeg var blevet inviteret i spa hos Amazing space med min svigerinde til endnu en graviditetsmassage. Jeg havde glædet mig så meget til, at skulle masseres igen, i sær pga. mit bækken og mine trætte ben. Det var dog ikke helt samme afslappende massage som sidst, da en masse bekymringer begyndte at fylde og jeg havde svært ved at slippe dem.

Jeg havde fået en pude til min mave, men det var lidt besværligt, at få det hele til at være behageligt og ligge ordentligt. Til sidst sagde jeg, at det var fint og det var også sådan nogenlunde. Jeg synes dog alligevel som minutter går, at det ikke er helt så behageligt og når jeg skal vende mig om på ryggen opdager jeg, at puden havde rykket sig og jeg havde ligget med pænt meget tryg på maven. Jeg bruger derfor det meste af massagen på, at være bekymret og jeg prøver konstant, at puffe ham i maven for at få ham til at bevæge sig når massøren ikke kigger.

Da jeg havde min missed abortion i uge 11 tilbage i 2020 fik jeg en massage dagen inden. Jeg ved godt, at den massage ikke var årsagen til mit tab, men det har efterladt en frygt hos mig. Derfor kunne jeg ikke lade vær med at kæmpe med dårlig samvittighed og bekymring det meste af massagen, hvilket var ærgerligt. Det var nemlig utrolig lækkert og omgivelserne var rolige. Jeg fik lagt en maske på min mave og en kølende en på mine ben. Det var virkelig dejligt og min hud var så blød bagefter. Jeg kunne endelig ånde lettet op, da der var cirka 10 minutter tilbage af massagen, hvor han begyndte at bevæge sig inde i maven.

I mens vi fik spa behandling var Patrick og min svoger nede og spise morgenmad. Vi mødtes alle sammen på deres værelse bagefter. Det gik fra en rimelig afslappet stemning til at nu skulle jeg skynde mig og gøre mig klar. De snakkede om, at vi skulle til Dragør og jeg fik hurtigt meldt ud, at det var en god ide, men at jeg ikke ville med. Jeg havde brug for, at hvile min krop og ikke gå rundt.

De opførte sig alle sammen mærkeligt og jeg kunne tydeligt mærke, at der foregik noget. Vi hoppede alle sammen på metroen for at hente bilen hjemme ved os. Metroen går så i stå i et godt stykke tid og Patrick bliver helt stille. Han siger næsten ikke et ord og hans søster kigger stresset rundt.
Ja, det foregår helt klart noget.

Når vi går ind i lejligheden, når jeg ikke særlig langt før ser jeg en masse balloner inde i stuen. Jeg træder ind og der står mine veninder og mor og råber surprise. Jeg havde luret den lidt, men jeg blev alligevel overrasket og overvældet over, hvor smuk vores stue var pyntet og hvor fantastiske de er. Jeg stod derfor uden ord i et godt stykke tid. Tænk, at det her babyshower er til mig. Tænk, at jeg skal være mor. Den tanke gik igennem mit hoved så mange gange den dag. Det var som om, at det virkelig gik op for mig, at det her er virkeligt.

De havde sammensat en video, hvor de alle sammen sagde en hilsen til ham inde i maven. “Ham” er vi forresten begyndt at kalde bamse. Patrick og jeg ved godt, hvad han skal hedde, men jeg bryder mig ikke om at sige navnet før han er her. Jeg bryder mig heller ikke om, at andre omtaler ham ved det og derfor har han fået kælenavnet bamse. Det synes vi er hyggeligt og det kom af, at Patrick sagde “årh, vores lille bamse” da vi kiggede på scanningsbilledet fra forrige uge.
Men tilbage til videoen, den var simpelthen så rørende. Jeg græd fra start til slut og glæder mig til, at bamse kan se videoen når han bliver større og se, hvor mange der holder af ham allerede nu.

Patrick var med til babyshower, hvilket jo er lidt usædvanligt. Jeg har hele tiden ønsket et babyshower, hvor han også skulle med. Det har været en lang kamp for os begge to og det ville ikke føles rigtigt at fejre det uden ham. Jeg havde sagt til ham, at det var fint, hvis det blev for meget pigehygge for ham, men hvis han bare ville være med lidt så var jeg glad. Han endte dog med at være med hele dagen og han hyggede sig også. Det var en stor og rørende dag og hver gang vi fik øjenkontakt, så havde en af os tåre i øjnene.

Jeg er så taknemlig for, at have nogen omkring mig der tog sig tid til at arrangere og deltage i så fin en dag, som for mig havde så stor betydning.

Patrick og jeg fik afsluttet den her dejlige uge af med, at få en 3D scanning. Vi havde begge to glædet os enormt meget til det. Vi havde booket en stor 3D scanning inde hos moderliv. Et sted jeg kun kan anbefale. Jeg har ikke en finger at sætte på det og jeg er altid så glad når jeg går derfra.
Det var surrealistisk at se hans lille ansigt på skærmen. Han var ikke meget for, at vise det og blev ved med at have både hænder og fødder i vejen. Han fik både drukket fostervand og suttet tommelfinger mens vi kiggede på. Han ligger på samme måde som han gjorde i uge 27. Hovedet ned af, numsen oppe/lidt i højre side også benene ovre i min venstre side. Jeg håber, at han fortsætter med at ligge med hovedet ned af, men nu må vi se.

Han blev skubbet godt til under scanningen og jeg måtte også op og danse for at se om han ville flytte sine hænder. Men det ville han ikke. Vi skal derfor til genscanning i næste uge. Selvom han ikke ville flytte hænderne så fik vi stadig nogle fine billeder og et godt indblik i, hvordan han ser ud.
Men hvis du spørger mig så er han den sødeste og smukkeste baby der findes på denne jord. Jeg venter dog til næste uge med at poste dem, da det jo godt kan være at vi får nogle hvor han viser sig ordentligt, men jeg deler lige et par billeder fra min babyshower her nedenunder.





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.