Jeg har altid haft den tro, at alt sker af en grund.
Der er en mening med alting.
Men da jeg på min 28 års fødselsdag hørte jordemoderen sige:
“fosteret er desværre gået til”.
Havde jeg virkelig svært ved at finde meningen ved det.
Jo jo, jeg ved der kan være en masse anatomiske faktorer.
Men hvad var meningen for mig?
Hvorfor skal nogen overhovedet have lov til, at opleve den smerte der kommer ved at miste?
Jeg har nu mistet 3 gange.
Jeg har besluttet at min mening med mine graviditetstab skal være, at sætte fokus på graviditetstab
og sorgen om ufrivillig barnløshed.
Jeg vil ikke lade det være et tabu, at jeg har mistet.
Så velkommen til mit frirum.
Her vil jeg skrive om mine tanker, følelser, fertilitetsbehandling, min endometriose, parforhold og alt hvad der hører til.
Jeg håber i vil være med på min rutsjebanetur til forhåbentlig, at blive mor – en dag.
2 reaktioner
Jeg har også mistet et barn en dreng, jeg var fem måneder henne da fosteret døde, var gravid med tveæggede tvillinger måtte bære og fføde det døde foster, er nok aldrig kommet helt over det
Hvor er jeg ked af at høre det. Det er simpelthen så uretfærdigt, at nogen skal have lov til, at opleve så stor en smerte. Jeg sender en masse kærlighed og kram din vej.