Hospitalstasken – hvad blev brugt

Jeg har jo selv delt vores pakkelister med jer og jeg har set andres lister. Jeg har bare aldrig set, hvad der rent faktisk blev brugt. Er der blevet pakket for meget eller for lidt? Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele min liste med jer igen, men hvor jeg knytter en kommentar til de enkelte ting. Jeg har sat et flueben, hvis det blev brugt, men at jeg ikke har noget særligt at sige til det.
Husk, at dette blot er min erfaring og det kan sagtens være du ikke finder de samme ting nødvendige som jeg. Vores alles fødsler er også forskellige og derfor kan vi have forskellige behov.



Min taske:
Morgenkåbe – ✔️
Natkjole – ✔️
Lang kjole til hjemtur – ✔️
Gravid leggings til hjemtur – Unødvendigt.
Sokker x 3 – Unødvendigt (det var meget varmt de dage vi var på hospitalet)
Pats underbukser x 2 – dem fik jeg ikke brugt, da jeg brugte hospitalets nettrusser, men da vi endte med at blive indlagt i nogle ekstra dage og Patrick ikke havde pakket ekstra (som jeg sagde hehe) så fik han dem tilbage.
Trusser x 2 – Kun til hjemturen, da jeg brugte hospitalets.
Amme bh x 2 – ✔️
Sutsko – ✔️ Dejlige at gå rundt med på barselsgangen.
Løse bukser – Unødvendigt.
En t-shirt – unødvendigt.
Hårklemme og scrunchie – ✔️
Birkenstock – ✔️

Jeg brugte bestemt meget mindre tøj, da det både var varmt og jeg følte mig ret utilpas i kroppen efter den lange fødsel. Jeg havde det derfor bedst i hospitalstøjet eller min natkjole, da vi lå på værelset og hoppede i min kjole når vi gik en tur på gangen. Jeg havde en ekstra kjole med fra turen til hospitalet og skiftede mellem de to.


Toilettaske:
Rejsestr. shampoo – ✔️
Rejsestr. balsam – ✔️
Hårprodukt – ✔️
Kropscreme – ✔️
Kam – ✔️
Tandbørste + tandpasta – ✔️
Deo – ✔️
Ansigtsrens – ✔️
Ansigtscreme – ✔️
Læbepomade – ✔️
Vat rondeller og vatpinde – ✔️
Toiletpapir – ✔️

Manglede søvn og en lang fødsel gjorde mig ekstra glad for, at jeg havde mange produkter med. Det var så dejligt lige at få noget tid alene i badet og hvor jeg kunne føle mig lidt som et menneske igen.

Til fødslen:
Chili creme – unødvendig.
Pebermynte dråber – unødvendig. Måske hvis jeg ikke havde haft veer så længe og var i så stor smerte, så ville jeg havde brugt flere af de “naturlige midler” til at finde ro.
Led stearinlys x 2 – ✔️ Kæmpe ja! Vi brugte dem under hele fødslen og de gav en dejlig belysning på stuen. Vi var også glade for dem bagefter til at have på stuen om aftenen så vi kunne se Noah, men samtidigt have en dæmpet belysning. Vi bruger dem faktisk stadig derhjemme til nætterne.
Varmepude med kirsebærsten – unødvendig.
Drikkedunk med sugerør – ✔️ Igen kæmpe ja! Den lå i sengen med mig under hele fødslen. Det var nemt og overskueligt (for det meste) at få noget at drikke og Patrick var god til at være obs på dette.
Druesukker – ✔️. Jeg fandt dog først overskud til at spise lidt af dem, da jeg havde fået lagt en epidural blokade.
Ekstra læbepomade – ✔️ Patrick var obs under fødslen og gav mig ofte læbepomade på.
Video kamera – ✔️ Vi filmede fødslen og de første dage på barselsgangen. Dejligt minde at have.
Hukommelses kort x 2 – unødvendig, da de var ekstra.
Holder til video kamera – ✔️
Oplader x 2 – ✔️
Højtalere – ✔️ Vi hørte spa musik under hele fødslen og på barselsgangen. Det gav en dejlig ro. Vi hørte playlisten “spa lounge” på spotify, hvis du mangler en god en.


Amning/efter fødsel:
Skylleflaske – ✔️ Kæmpe ja! Jeg har set mange skrive, at man bare kan bruge en vandflaske og lave huller i den. Jeg kan ikke udtale mig om det fungerer ligeså godt, men skylleflasken er alle pengene værd i min optik.
Frida mom frysebind – ✔️ Jeg var virkelig glad for de her bind. De har frysebind på hospitalet (Hvidovre) men de var noget værre gris og da de tøede op lignede det jeg tissede i bukserne hele tiden, så jeg ville bestemt foretrække dem fra Frida mom.
La vie bryst massere – ✔️ Jeg havde både ømme bryster og en meget svær ammestart, så den var god til at massere brysterne. Den er også god den dag i dag, hvis jeg får lidt mælkeknuder.
Amme indlæg – unødvendig.
Ammepude – ✔️ Både Patrick og jeg var glade for at have ammepuden med, da vi sad med Noah. Igen var amningen meget svær for mig og det var rart, at have lidt ekstra at gøre godt med når jeg skulle finde en god ammeposition.

Snacks:
Bland selv slik – ✔️ Så lækkert dagen efter fødslen!
Müsli bar – ✔️
protein bar – ✔️
Patrick fik spist en del proteinbare både under og efter fødslen. Jeg fik lige spist en müslibar efter epidural blokaden, men det var dejligt at have gode snacks til barselsgangen.

Bamses taske:
Pakkes i hans pusletaske
Tøj sæt str 50 x 2 – ✔️ Dog var han så lille ved fødslen, at han svømmede i en størrelse 50. Jeg ville dog ikke havde købt en mindre størrelse alligevel.
Tøj sæt str 56 i uld x 1 – unødvendig.
Sutsko – unødvendig.
Sokker x 2 – ✔️ Vi brugte kun det ene par til hjemturen.
Cardigan – Unødvendig.
Hue x 2 – ✔️ Huerne var også for store for ham, men vi brugte dem på gåture på hospitalet og i bilen på vejen hjem.
Dyne – Vi havde sovet med den så den kunne dufte af os, men vi fik den faktisk ikke brugt på hospitalet og brugte bare deres. Vi brugte den dog til køreturen hjem.
Najell sleep carrier – ✔️!!! Vi var SÅ glade for at have denne med os. Noah ville ikke sove i hospitalskrybben. Det endte med, at jeg havde Noah i denne også lå han i den i min seng, hvor jeg havde slået siderne op. Den var også perfekt når vi gik ture på hospitalet. Vi har været så glade for den og er det stadig.
Swaddle – ✔️
Stofble x 2 – unødvendig, vi brugte hospitalets.



Patricks taske:
Cardigan (lettere at lave hud til hud) – ✔️
T-shirts x 2 ✔️
Shorts x 2 ✔️
Adidas bukser ✔️
Hættetrøje -✔️
Underbukser – ✔️ (Husk at pak ekstra. Jeg ved godt, at man kan tage hjem og hente flere, men det er bare federe at have det hele med for en sikkerhedsskyld)
Sokker – unødvendigt.
Sandaler – ✔️
Toilettaske – ✔️
En bog – unødvendigt.
Evt iPad – unødvendigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.