Jeg synes, at tiden er begyndt at gå lidt langsomt igen og det er nok en kombi af at kroppen føles tung og jeg glæder mig enormt meget til han kommer. Jeg har umiddelbart haft det godt i den her uge. Jeg har kastet meget op, men det har jeg vænnet mig til nu. Det som generer mig mest er de kramper jeg er begyndt at få om natten i mine lægge.
Jeg har faktisk aldrig haft en krampe før og har aldrig rigtig vidst, hvordan det føles og hvad det gik ud på. Men det gør altså pænt nas! Jeg bruger magnesium spray og laver fodbad med epsom salt til at hjælpe på det, men det er ikke alle dage at det hjælper. Jeg har talt med min jordemoder om, at jeg skal prøve at tage magnesium i tablet form også holde pause med min spray for at se om det vil gøre en forskel. Heldigvis er der jo ikke længe igen, men jeg håber at kramperne forsvinder når jeg har født og ikke er noget, der hænger ved bagefter.
Den her uge har ellers været ret rolig. Jeg går og sorterer lidt i tingene på bamses værelse og vi prøver at finde ud af, hvad der giver mest mening skal stå hvor. Vi er kommet frem til, at det vil give mening at sætte nogle hylder op ude i gangen højt oppe, så vi kan opbevarer nogle af hans ting der.
Det er ikke fordi han har så mange ting, men ekstra opbevarings plads har aldrig været en dårlig ide. Det bliver nok en gang i næste uge, at vi tager til Ikea og købt hylder og ekstra små ting. Jeg har været i Jysk i denne uge og købe vådliggerlagen, det var nemlig noget af det sidste vi manglede. Men jeg tror, at jeg ender med at returnere de fleste af dem igen, da jeg ikke er så imponeret over dem.
Vi har også været til vækstscanning på hospitalet den her uge. Jeg var meget spændt på, hvor meget han havde vokset og om der var noget personalet ville være ekstra obs på. Han bevæger sig meget og jeg har en god mavefornemmelse så jeg har ikke været nervøs, men mere spændt på at høre hvor meget han vejer.
Scanningen var den bedste scanning som vi har været til og samtidigt var det også den sidste scanning i den her graviditet. Scanningerne har hjulpet mig igennem ugerne og i sær første trimester. Jeg er dog helt klar til at slippe dem nu og det føles ret vildt at være nået til den følelse. Jeg husker tydeligt, hvor svært jeg synes det var, da HAB afsluttede os og ønskede os det bedste.
Jordemoderen der scannede mig var simpelthen så sød. Hun viste overskud, omsorg også havde hun bare helt styr på tingene. Vi snakkede lidt om mit bækken, da jeg skulle op og ligge mig. De bliver altid meget opmærksom på mit bækken når de ser, hvor besværet jeg er med at komme op og ned og få lagt mig til rette.
Inden hun scannede mig skønnede hun ham til at være omkring 2200 – 2300g også ville hun se om hvad scanningen sagde. Jeg synes det var ret hyggeligt at hun lige kom med sit bud inden. Hun tog sig god tid under scanningen, hun var grundig og forklarede rigtig meget undervejs. Det betyder meget for mig stadig når de fortæller mig, hvad de ser og fortæller mig “alt er som det skal være.”
Han er stadig i den lille ende dog ligger hans lårbensknogle over gennemsnittet og det mener hun er efter Patrick og ikke mig. Det giver nok god mening for jeg er kun 1.63cm så det tror jeg, at hun har ret i. Men udover det, så følger han sin egen kurve og så kunne jeg ikke ønske mere. Han har det godt og vokser som han skal. Han er nu 11% for lille, hvor sidst var han 13,7%. Han vejer nu cirka 2189g og det må man sige, at jordemoderen fik gættet ret godt i starten ved bare at kigge på min mave.
Hun tjekkede for flow i hans hjerne og i navlesnoren og jeg bliver så fascineret med teknologien når jeg ligger der og følger med på skærmen. Jeg kunne mærke, at jeg blev lidt nervøs når navlesnoren skulle tjekkes ift. min faktor v leiden, men den var præcis som den skulle være! Det ret vildt med 3 graviditetstab, faktor v leiden, endometriose og en graviditeten opnået igennem IVF og så kører jeg bare en totalt ukompliceret graviditet. Wow, hvor det føles godt.
Hun fik vidst os bamse i 3D og han har virkelig nogle fine markerede læber. Jeg har ingen ide om det er Patricks eller mine, jeg er nemlig virkelig dårlig til at vurdere det. Men de er søde! Og hun fik også fanget ham i, hvad der nok er blevet mit yndlings billede til dags dato. Det er nemlig billedet i ser oppe ovenover. Se den søde mund og næse. Jeg kan slet ikke stå for det.
Efter scanningen var vi til lægesamtale, den var meget kort. Alt er nemlig fint. Vi fik snakket lidt om, at jeg kaster meget op og jeg ikke synes jeg får nok at spise. Hun spurgte om min vægt og om jeg taber mig. Det gør jeg ikke, jeg har taget 9 kg på i min graviditet indtil nu, så hun var ikke bekymret.
Hun sagde egentlig bare “jamen så er alt som det skal være når man er gravid” selvom jeg nu godt kunne havde tænkt mig lidt tips til at få mere mad i mig og få det til at blive dernede. Hvidt brød og cola er det eneste der rigtigt fungerer for mig for tiden. Jeg er faktisk overrasket over, at cola føles godt for min halsbrand, men det gør det og det fjerner også kvalmen lidt. Næringsindholdet er så en anden snak, men det synes jeg ikke vi skal fokusere på.
Hun anbefalede mig dog, at jeg skulle sættes i gang, hvis jeg gik mere end en uge over termin. Jeg har termin d. 18 juni. Jeg har indtil nu været ret privat med datoen, da den af en eller anden årsag har været ret sårbar for mig at dele. Det er den ikke længere og nu føles det helt fint at sige den højt.
Jeg spurgte hvorfor hun anbefalede mig det og hun sagde grundet min historisk og de gener som jeg går rundt med. Jeg ønsker helst, at min fødsel starter naturligt, men jeg ønsker heller ikke at gå for lang tid over min terminsdato, så jeg fik takket ja til hendes tilbud og det blev noteret i min journal.
Det har været meningen, at jeg skulle pakke min hospitalstaske den her uge, men jeg kan ikke klare så mange opgaver om dagen. Så det er blevet udskudt til næste uge. Patrick har fået pakket hans i mens jeg har siddet på sidelinjen og hjulpet. Jeg tænker, at når det hele er blevet pakket, så deler jeg listen med jer.
