Når jeg vågner i uge 34, så er min mave vokset. Jeg tog et billede i sidste uge og der er så stor forskel fra det billede til, hvordan jeg ser ud i dag. Patrick kan også se det og jeg er overrasket over, hvordan den nærmest vokser i ryk. Den her uge er nok den, hvor det har været hårdest for min krop.
Ikke kvalme mæssigt eller opkast, men fysisk. Min krop er tung, meget tung. Mit bækken gør ondt og jeg vågner om natten, hver gang jeg skal vende mig.
Patrick sover også dårligt for jeg er ikke elegant når jeg vender og drejer mig om natten. Jeg ruller ud af sengen når jeg skal tisse midt om natten og nogle gange kan jeg høre Patrick fnise af mig når han ser mig rulle rundt. Jeg fandt allerede ud af for mange uger siden, at sove i satin nattøj er det bedste man kan gøre for sig selv. Det hjælper med, at bevæge sig i sengen og fungerer lidt som et glidestykke. Det betyder ikke, at det ikke er helt uden besvær, men det hjælper og er et råd jeg vil give videre.
Jeg har det lidt svært ved at finde mig tilpas. Jeg har det bedst i sengen, da selv sofaen er for ubehagelig for min krop at være. Jeg kan ikke længere ligge på ryggen og jeg kan faktisk ikke sidde og læne mig op ad den længere heller. Det trykker på vena cava og jeg bliver meget hurtigt utilpas. Hofterne er ømme, bækkenet gør ondt og jeg føler et enormt tryk på mine lunger.
Ja, det hele lyder egentlig meget negativt, men det er det ikke. Det er hårdt, meget hårdt synes jeg. Men jeg nyder stadig min graviditet. Jeg synes stadig det er spændende, at opleve de forskellige symptomer, men jeg glæder mig også til at få min egen krop igen. Jeg kan godt savne at føle mig i form og jeg savner også at ligge på ryggen, men jeg husker på at det her kun er for en periode.
Jeg har dog opdaget i denne uge, at jeg kan trykke på mine bryster og så kommer der råmælk ud. Det gør mig til gengæld virkelig glad, at se min krop være så god til at være gravid, på trods af, at det kan være hårdt. Når jeg tænker på, at det har taget 4 år for mig at opnå denne graviditet, så synes jeg det er helt vildt, hvordan jeg bare er gledet igennem uden komplikationer. Det gør mig simpelthen så glad, at vide at selvom det har været svært, at nå hertil så kan min graviditet stadig forløbe sig så godt.
Jeg kaster dagligt op og nogle gange flere gange om dagen. Jeg har meget halsbrand og minimalt plads i min mavesæk. Jeg tror, at jeg kaster mere op her i tredje trimester end i første. Men det er ikke ligeså slemt, da jeg ikke har den intense kvalme, det er en anderledes måde at være dårlig på. Det er dog lidt sværere at kaste op her i tredje trimester. Der er langt ned til gulvet når jeg bukker mig til toilettet og jeg føler mig som en stor klumpe dumpe når det er. Jeg kan ikke lade vær med at grine lidt af mig selv og hele situationen når det er.
Bamses værelse er stort set klart. Jeg har dog stadig en kasse med mit tøj og andre ting derinde som jeg skal have solgt, men det kræver bare lige en dag, hvor jeg får ordnet det. Jeg elsker at gå ind på hans værelse og dagdrømme. Vi mangler egentlig bare, at få købt vådliggerlagen både til barnevognen og til hans bedside. Det var egentlig også meningen, at vi i denne uge skulle havde sat autostolen i bilen, men det har vi udskudt en uge eller to fordi Patrick er for presset tidsmæssigt. Men det skal gøres snart! Og taskerne skal også pakkes. Når jeg har fundet ud af, hvad jeg skal have med så deler jeg det i et blog indlæg. Lige nu ved jeg bare, at jeg skal have noget afslappet tøj med, sutsko, en morgenkåbe, læbepomade, amme bh, oplader, toiletartikler og birkenstock. Jeg har også planer om, at stjæle Patricks gamle boksershorts til efter fødslen, i stedet for at købe efterfødselstrusser. Det er sådan nogenlunde, hvad jeg skal have med. Jeg tænker også meget over snacks. Proteinbar, müslibar, druesukker skal også med, men jeg er også kommet frem til at jeg skal have mig en god bland selv slik pose med. Det kan godt være, at jeg ikke har lyst til den under fødslen, men hvor lækkert er det ikke dagen efter? Jeg er i hvert fald fan af min egen ide. Men jeg deler, hvad jeg får pakket når jeg når dertil også tænker jeg, at jeg vil dele bagefter, hvor meget af det jeg fik brugt og hvis der var noget, som jeg manglede eller ønskede at jeg havde pakket.
Min mor har også haft fødselsdag i den her uge. Hun har været bekymret for, at presse mig for meget og har derfor ikke haft nogle ønsker til dagen. Jeg fik derfor lov til at vælge dagens program. Vi startede med morgenmad og gaver hjemme hos Patrick og jeg og så kørte vi en tur til Mølleåen, hvor vi lejede en robåd og sejlede derude. Det var så smukt og helt idylisk ude på åen, hvis man lige ser bort fra mig der klamrede mig til båden. Det tog mig lidt tid før jeg kunne slappe af derude. Jeg vidste der ikke ville ske noget og jeg kunne se bunden, jeg ved derfor ikke helt, hvorfor jeg var så bekymret til at starte med. Men da jeg begyndte at slappe af, så hyggede vi os allesammen og vi brugte et par timer ude på åen. Derefter satte vi kurs mod Tivoli og vi fik gået en tur derinde og så sluttede vi dagen af med jordbærtærte. Det var en dejlig dag og en fin måde, at være ude på uden at gå for meget og anstrenge mit bækken.
Jeg har i denne uge også fået taget gravidbilleder. Jeg havde faktisk ikke troet, at det var noget for mig. Men jeg kan lige love for, at jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg har ikke fået billederne endnu, men fik lige sendt et. Og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg VILD med det! Jeg er så glad for, at jeg har fået min mave forevigt. Patrick tager nogle gange billeder af min mave herhjemme, men det er altså ikke helt det samme. Desuden blev jeg også rådgivet under hele fotografering til, hvordan jeg skulle stå og de bedste vinkler. Jeg skulle faktisk ikke så meget andet end, at gøre hvad der blev sagt. Det var dejligt og jeg slap for at være bekymret for om jeg gjorde det rigtigt. Jeg glæder mig SÅ meget til, at vise jer billederne. Patrick og jeg fik også taget nogle sammen. Vi var også så heldige, at kirsebærtræerne var sprunget ud så det hele var bare så smukt. (Reklame – Fotografen hedder Byboserupfotograf og jeg kan virkelig anbefale hende, hvis du selv går og overvejer at få taget billeder)
Så selvom det har været en hård uge med bækkenløsning, utilpashed og opkast så har denne uge også været fyldt med gode oplevelser. Jeg fik også lige at more mig lidt den her uge, da Patrick altid driller mig med at jeg er begyndt at vrælte når jeg går. Faktisk havde han så sjovt med det, at han på afstand kopierede min gå gang på en restaurant, at tjeneren fortalte ham at han ikke behøvede at gå nedenunder for at bruge toilettet, men han var velkommen til at benytte handicap toilettet på samme sal. Det har jeg altså haft det sjovt over, selvom Patrick blev noget flov bagefter.
Patrick glæder sig virkelig meget til uge 35. Han har fra start sagt at når vi når dertil, så er det virkeligt. Nu er der kun en uge tilbage før vi når dertil og der er fire uger til vi er indenfor termin, wow.
