Uge 39

Jeg troede faktisk, at jeg ville føde i den her uge. Jeg tror stadig, at jeg føder før tid eller i hvert fald tæt på terminsdatoen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror bare ikke jeg kommer til at gå meget over tid. Det kan jeg jo faktisk heller ikke, da jeg skal sættes i gang, hvis jeg går en uge over, men det tror jeg ikke sker. Men lad os nu se. 

Jeg har været så tung i kroppen i den her uge. Jeg kan egentlig stadig godt gå ture og bevæge mig, men så koster det lige 2-3 dage på sofaen bagefter for at lade op. Mine hofter gør fortsat ondt om natten og det resulterer i, at jeg vågner ved en 4 tiden og har svært ved at sove igen. Jeg tager ikke lure i løbet af dagen, selvom jeg nok burde gøre det nogle gange. Derudover synes jeg også at det er virkelig varmt. Jeg kan godt lide, at temperaturen er blevet højere og det er ikke fordi jeg ønsker koldere vejr. Jeg elsker sommer og sol, det er der jeg har det bedst. Men uanset hvor varmt det er og hvor jeg er, så har jeg altid tæppe eller dyne over mig. Jeg er normalt meget kuldeskær, men her i slutningen af graviditeten så kan du finde mig med alle vinduer åbne, i shorts og en lille top. Patrick går rundt og fryser i lejligheden og det er meget nyt for os begge. Jeg tror det er første gang i mit liv, at jeg har sovet uden dyne og haft det bedst sådan.

Jeg tror faktisk, at jeg har det rigtig godt sammenlignet med mange her i uge 39. Jeg har stadig min halsbrand, jeg kaster stadig op og mit bækken gør ondt, men jeg føler mig forholdsvis frisk. Jeg er (oftest) ikke vildt desperat for, at skulle føde og synes egentlig jeg har det godt. Jeg keder mig en del for tiden, men det er jo noget andet. 

Patrick har sin mundtlige eksamen næste uge så han har travlt med at læse. Jeg har ikke helt overskuddet til at køre ud til mine veninder, så meget af min tid går på at se fjernsyn. Jeg elsker faktisk at se fjernsyn, men det er mere det her med at jeg føler det er min krop, der begrænser mig med at komme ud og ikke helt af eget valg og derfor kan jeg godt synes det er lidt små kedeligt. 

Men hvor vildt er det ikke, at det er uge 39 nu? Den sidste uge i 30erne og jeg kan nu sige, at jeg i næste uge har termin. Det er som om, at det virkelig er gået op for mig i den her uge, at det hele er rigtigt nok. Jeg skal være mor og han har det godt i min mave. Jeg har hvilet i min graviditet i noget tid nu, men det er som om det først virkelig er gået op for mig nu. Tænk, at jeg lige om lidt skal være nogens mor. 

Vi har i denne uge også været til fødselsforberedelse på Hvidovre hospital. Vi gennemgik den komplicerede fødsel, altså der hvor det ikke går helt som planlagt og tiden efter fødslen bla. efterfødselsreaktioner og amning. Jeg håber meget på at kunne amme og jeg har læst meget om det og prøvet på, at sætte mig så godt ind i det som muligt. Det er egentlig vildt, hvor svært det kan være. Det er ikke noget man tænker over når man ser kvinderne på cafe sidde der og amme deres barn og man kan hurtigt glemme, at de måske har kæmpet derhjemme i starten inden de kunne nå dertil. Jeg er i hvert fald spændt på, hvordan den del kommer til at gå. 

Jeg har her i slutningen af uge 39 og dagene op til fødselsforberedelse/min jordemoder tid haft en masse plukveer. De har gjort ret ondt og føltes som menstruationssmerter. De har aldrig rigtig kunne mærkes før og det begynder, at blive ret spændende om det er fordi fødslen nærmer sig. Jeg har haft så mange plukveer, at jeg har været nødt til at ligge mig og Patrick har endda haft vetimeren fremme et par gange. De kommer oftest efter en gå tur eller hvis jeg har stået op lidt for længe. En ting jeg går meget op i er, at vi får gjort rent herhjemme inden jeg skal føde og vi tager på hospitalet. Vi havde en aften, hvor vi faktisk var lidt i tvivl om jeg var på vej ind i latensfasen og Patrick sad flittigt på google. Vi blev enige om lige hurtigt, at svinge støvsugeren og tage de værste overflader. Patrick har ikke samme behov som mig ift. at lejligheden skal være pletfri og alt skal stå på sin plads, men han ved at det giver mig ro. Dog blev det ikke til nogen fødsel den aften. 

Jeg fik fortalt min jordemoder om mine plukveer og jeg spurgte om jeg ikke kunne få en indvendig undersøgelse. Hun forklarede mig, at det var et øjebliksbillede og at jeg ikke måtte blive skuffet, hvis jeg slet ikke havde åbent mig. Samtidigt skulle jeg heller ikke tro, at fødslen ville gå i gang med det samme, hvis jeg var et par centimeter åben. For mig handlede det mest om, at forstå min krop og hvad der lige foregik og det kunne hun godt forstå. Jeg blev undersøgt af en jordemoderstuderende, mens min jordemoder stod ved siden af. Jeg vil gerne indrømme, at det var altså ikke helt rart, men det var ikke smertefuldt. Min livmoderhals var stadig 3 cm, men jeg havde åbent mig 1cm. Patrick synes det var enormt spændende og han fik nærmest julelys i øjnene, da han hørte det. Jeg synes egentlig det samme, selvom jeg godt ved, at jeg kan være 1 cm åben i lang tid. 
De fik skønnet Bamse til at være ca 3000g og hans hjerte slog stadig præcis som det skulle. 

Nu er det bare spændende at se om uge 40 bliver den sidste graviditetsuge eller hvad ugen bringer. 

Maven ser forresten sådan her ud i uge 39.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.