Uge 37

Nu nærmer vi os der, hvor der ikke er så meget tilbage at lave andet end at vente. Jeg synes tiden går langsomt igen og jeg er ved at være godt utålmodig. Jeg driver Patrick til vanvid herhjemme med mine konstante behov for at vi skal sortere alle vores ting, rydde op og gøre hovedrent. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det hele selv, så ville tiden gå hurtigere og jeg ville have noget at tage mig til. Sandheden er bare, at jeg ikke kan stå op særlig længe før jeg har brug for en pause, så en simpel opgave kan nemt tage nogle timer. 

Vi har i denne uge fået ryddet op i vores kælderrum. Vi er meget i tvivl om, hvor barnevognen skal stå. Den fylder meget og vi har en meget smal gang og jeg kan godt forstille mig, at vi bliver lidt træt af at bære den op og ned til vores lejlighed. Jeg tror derfor det ender med, at vi har stellet i kælderrummet og liftdelen i lejligheden, men nu må vi se. Jeg er sikker på, at vi finder en rutine i det hele når vi er i det. 

Jeg er også gået i gang med at sortere i mit tøj og jeg har været rundt og donere det meste af det og resten skal jeg have solgt. Jeg kan slet ikke slappe ordentligt af. Jeg vil bare have lejligheden står helt skarpt. Patrick synes allerede her ser fint ud og når jeg brokker mig over rod, så er det vidst kun mig der kan se det. Jeg tror det her er, hvad de kalder “nesting”. Jeg har været i gang i et par uger, men det er blevet meget slemt nu og jeg håber, at jeg snart kan finde lidt ro og ikke have et behov for at rengøre og pudse alting. 

Vi har fået sat hylderne op ude i gangen til ekstra opbevaring. Der har vi sat bamses tøj til når han bliver større og sengetøj. Det fungerer ret godt og giver mere plads på hans puslebord til bleer og det han har brug for i øjeblikket. Så kan vi rotere tingene rundt med tiden alt efter, hvad vi får brugt mest. Værelset er faktisk klart nu, men barnevognen står derinde. Det kan den jo egentlig godt gøre det første lange stykke tid, da han jo ikke kommer til at lege derinde. Jeg kunne bare godt tænke mig, at den ikke stod der så jeg virkelig kunne nyde slut resultatet af hans værelse. Men det er fint nok for nu og det føles så dejligt og surrealistisk, at vi nu har et børneværelse herhjemme. 

Til vores sidste fødselsforberedelse blev vi præsenteret for rebozo. Jeg har haft kigget på det længe, men har været lidt nervøs for om vi kunne gøre noget galt. Det fik vi hurtigt bekræftet af vores jordemoder, at det kunne vi ikke. Så længe det ikke gør ondt, så er det fint. Vi har derfor fundet et gammelt lagen frem og Patrick har fået lov til at stå og ruske i det mens jeg ligger på gulvet. Det var faktisk meget rart for mit bækken, men jeg tror også det skal øves lidt. Jeg ved ikke om det er mig, der håbede på det føltes på en bestemt måde eller om Patrick skal øve. Han synes i hvert fald det var hårdt og det var lidt tungt i længden, at stå med det lagen. Vi giver det dog lige et skud igen og ser om vi kan blive bedre til det. 

I den her uge har Patrick og jeg også haft årsdag. Vi har nu været sammen i 6 år og der er sket meget siden vi mødte hinanden. Jeg synes, at det er stort at tænke tilbage på, da vi mødte hinanden ift. hvor vi er nu. Jeg var kun 23 år og brugte et år på at flyve frem og tilbage mellem Bahrain, Oman og USA bare for at se Patrick et par dage. Det var en meget dyr tid for mig, men det var det hele værd. Patrick havde ikke mulighed for at besøge mig, da han på daværende tidspunkt var i militæret, men da han kom ud og lige fik besøgt hans familie, så pakkede han hans ting og boede hos mig i 2 mdr. Det var lidt en test for at se om vi kunne være sammen i en længere periode og stadig fungere sammen.

Den gang boede jeg i en 1 værelses lejlighed inde ved Kongens Nytorv. Patrick synes det var så spændende, at bo lige midt i København. Det jeg husker at han snakkede mest om var arkitekturen, hvor dejligt det var at cykle alle vegne og at man måtte drikke øl på åben gade. Derudover så var Nyhavn et stort hit og vi fik gået mange ture i det område. Nu er det sjældent, at jeg tænker over at jeg deler min hverdag med en amerikaner, som ikke kommer fra Danmark. Det er kun når han siger noget sjovt eller har svært ved de danske ord, at jeg husker på det. Men ja, nu sidder vi her i vores lejlighed på Amager og venter på at blive forældre sammen. 

Jeg har ikke den store beretning at fortælle om, hvad vi har fået lavet på vores årsdag, da vi ikke har lavet så meget. Vi har spist burger og det er vidst det. Patrick har skriftlig fysik eksamen på mandag og bruger derfor tiden på at forberede sig til den. Så selvom jeg gerne ville havde haft en dag sammen, så har vi det meste af sommeren sammen, hvor vi kan få en masse kvalitetstid og bruge tid sammen som en lille ny familie. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.