Uge 36

I denne uge har vi igen haft meget fokus på fødslen. Det er simpelthen så vildt, at jeg om to uger er indenfor termin. Jeg ved ikke helt om jeg synes at graviditeten er gået hurtigt eller langsomt. Det føles ikke som om, at der allerede er gået 9 måneder, men samtidigt føles det som en evighed siden, at vi sad oppe hos HAB en gang om ugen og håbede på hjerteblink og positive nyheder.

Vi har endelig fået installeret autostolen, det har vi vidst fået udskudt et par gange. Jeg tror, at vi begge havde en ide om, at det ville tage længere tid end det endelig gjorde. Vi har valgt Maxi Cosi coral 360 med isofix. Jeg tænker, at vores rygge bliver enormt glade for dreje funktionen i bilen, men også at stolen har en indsats, der gør at man ikke behøver at tage hele stolen med ud. Det eneste som jeg nok skulle havde overvejet var, at vi har en lille bil og jeg nok har valgt en af de autostole, der fylder allermest. Vi blev spurgt om vi ville ud og prøve den i bilen da vi købte den, men næ nej det havde jeg helt styr på. Der er plads til den, men man sidder godt nok lidt klemt på passagersædet foran, men det går nok.

Vi har også været til fødselsforberedelse i den her uge på Hvidovre Hospital og det var rigtig godt. De gennemgik, hvad vi selv kan gøre herhjemme i latensfasen og så snakkede de om, de forskellige metoder for smertelindring som de tilbyder på hospitalet. Jeg har i lang tid været i tvivl om jeg ønsker at føde på fødeklinik eller den almindelige fødestue og om jeg har også været i tvivl om jeg egentlig måtte føde på fødeklinikken. Det hedder nemlig, at det skal være en ukompliceret graviditet før man må og jeg var derfor i tvivl med min faktor v leiden. Det må jeg heldigvis godt for selvom jeg har faktor v leiden, så har denne graviditet været ukompliceret og derfor ser de ikke et problem i det, hvilket gør mig rigtig glad.

De metoder jeg ønsker for smertelindring til min fødsel er akupunktur/akupressur, rebozo, lattergas og badekar. Alt det har de heldigvis på fødeklinikken og derfor blev det let for mig at tage min beslutning. Det er jo sådan, at de ikke tilbyder medicinsk smertelindring på fødeklinikken og en af mine bekymringer gik også på, om jeg skulle få behov for en epidural om det ville være besværligt/langt at skulle flytte mig til deres fødestue. Det fik jeg også spurgt min jordemoder om og det viser sig, at både klinik og de almindelige stuer er på samme gang, så det giver mig også mere ro og styrker min beslutning.  Der er dog kun to fødeklinikker, så må vi se om der er en ledig den dag jeg skal føde. Det er også helt okay, hvis jeg ender på en almindelig fødestue, klinikken tiltaler mig bare ift. den rolige stemning og lidt mere hjemmelige indretning.

Vi lærte som sådan ikke noget, som var nyt for os til fødselsforberedelsen, men det var rart at kunne stille spørgsmål og det var rart lige at få gennemgået deres smertelindring. Da de var kommet omkring hele emnet så kom vi ind til vores individuelle undersøgelser. Jeg havde en masse spørgsmål skrevet ned hertil. Det havde jeg fordi, at jeg har det med at bekymre mig og danne en masse historier i hovedet og kan have brug for en fagperson lige slår dem ned eller giver mig en ordentlig forklaring. Jeg spurgte bla. om det ville være svære for mig, at blive gravid igen hvis jeg skulle ende ud i akut kejsersnit. Jeg har adendomyose (endometriose inde i livmoderen på bagvæggen) og har lavet en historie oppe i hovedet om, hvis jeg så får arvæv på forvæggen af min livmoder, at så vil det være svære for ægget at sætte sig fast. Hun forstod min bekymring, men fortalte mig at der ikke var evidens for det og ikke var noget hun havde hørt om. Derudover ville jeg også høre om, hvad jeg kunne gøre ift amning da jeg har raynauds syndrom og jeg kan forstå, at det kan være sværere at amme, her blev jeg anbefalet uld ammeindlæg. Det har jeg heldigvis allerede købt, så det var meget rart lige at tale lidt om. Så kan de også blive pakket med i hospitalstasken.

Jeg har også fået skrevet min fødselsplan/ønsker ned og dem fik vi gennemgået. De synes, at de var rigtig gode og meget realistiske. Jeg har bare skrevet dem i hånden på et A4 ark som jeg har lagt ned til min vandrejournal. Jeg har den også liggende på min telefon, hvis det skulle være, men den er primært lavet til jordemoderen også skal Patrick og jeg havde lavet en sammen, så vi ved hvad vi forventer af hinanden. Eller nok mest, hvad jeg forventer af ham. Men min fødselsplan ser således ud:

– Ønsker klyx.
– Grundet historik er det vigtigt for mit nervesystem at blive bekræftet ofte om at alt er normalt og han har det fint. (Også efter fødslen)
– Ønsker først navlesnoren klippet når den er pulseret færdig og moderkagen er født.
– Ønsker Patrick klipper navlesnoren.
– Ønsker akupunktur, rebozo, badekar og lattergas som smertelindring. – Epidural sidste udvej.
– Ønsker muligvis at føde i vand.
– Nervøs for bristning, ønsker en varm klud på mellemkødet under pressefasen.
– Ønsker afdæmpet belysning og en rolig stemning på stuen.  
– Ønsker støtte og hjælp til etablering af amning.
– Ønsker ikke at blive sendt hjem før jeg føler mig selvsikker ift amning.
– Ønsker vejledning om hvornår der skal gispes/pustes og fødselsstillinger.
– Ønsker muligvis selv at tage i mod ham.
– Må meget gerne hjælpe os med at tage billeder. 

Jeg er rigtig glad og tilfreds med den. Det kan sagtens være, at det overhovedet ikke holder stik med noget af det. Jeg er klar over, at det er vigtigt at være omstillingsparat og jeg fortalte også min jordemoder, at jeg i sidste ende er ligeglad med forløbet, så længe han kommer ud og har det godt. Det her er bare drømme fødslen og så må vi tage den derfra.

Jeg har forresten også i den her uge fået pakket min hospitalstaske og bamses. Så nu er vi helt klar til at tage afsted, hvis det skulle være. Jeg laver dog et seperat indlæg, hvor jeg deler listen med hvad vi har valgt at pakke. Jeg tror bestemt, at jeg har taget lidt for meget med, men jeg vil hellere have lidt ekstra end at mangle noget. Det kan være jeg også lige smider min fødselsplan med på det indlæg, så den bliver lettere og mere overskuelig at finde, hvis nu nogen af jer kunne bruge noget fra den.

Jeg blev også mærket lidt på maven inde ved jordemoderen og jeg var meget øm, men det var mine ledbånd/ligament smerter der gjorde det. Patrick blev lidt nervøs, da jeg begyndte at tale om at det ikke var helt rart for jeg har aldrig kommenteret på det før. Det var heldigvis ikke noget at være bekymret for. Min jordemoder havde det lidt sjovt over, hvor langt ud han går til siderne, han ligger nemlig helt ude over hofterne, nærmest lidt forbi og det er fordi min overkrop er så lille, at han nu er begyndt at bruge pladsen ude i siderne, nu når der ikke er noget i højden. Det kan jeg faktisk godt mærke, i sær hvis jeg er ude og gå. Det er helt nyt for mig, at jeg lige pludselig har en bule der stikker ud ude i siden, men det er også meget sjovt at se. Det kan godt stramme lidt i huden, men det gør ikke ondt.
Jordemoderen fik skønnet ham til at veje omkring 2600g, men jeg tror nu personligt at han er lidt mindre. Uanset vægt så har han det godt og det er det vigtigste. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.