Uge 29

Så blev det tredje trimester og det er simpelthen så stort! Jeg kan næsten ikke forstå det.
Trætheden er officielt tilbage. Jeg tager dog ikke nogle lure i løbet af dagen (endnu), men jeg har ofte brug for lige at ligge mig og slappe af. Jeg sover virkelig dårligt om natten og er ofte vågen i et par timer. Jeg har derfor ikke samme mængde overskud.

Jeg er også den heldige vinder af bækkenløsning nu. Det sidder mest helt oppe ved mine inderlår også er mit haleben ømt. Det er dog især mine inderlår der gør ondt og det bliver i sær slemt, hvis jeg sidder på en stol for længe. Jeg skal helst ligge og gå, men ikke for lange ture.

Patrick og jeg har begge set frem til uge 29. Vi har nemlig en scanning på hvidovre hospital, hvor de skal tjekke om han vokser som han skal. Den scanning skal jeg have pga. mine gentagne graviditetstab og fordi jeg har Faktor v leiden. Vi skal skal også til jordemoder konsultation på Hvidovre, men i gruppe. Jeg har nævnt det i et tidligere blog indlæg, men det er et forsøg de kører på hospitalet og vi har været så heldige, at blive tilbudt det.

Scanningen gik rigtig godt, han vejede 1126g og alle hans mål var fine. Han ligger i den lave ende indenfor “normalen.” 13,7% for lille, men så længe det ikke var mere, så var de ikke bekymret. De forklarede mig også, at fordi jeg ikke er særlig stor så det var nok genetisk, men det vigtigste er, at han følger sin egen kurve. Jeg er som sådan ikke nervøs, men jeg bliver da lidt ekstra opmærksom. Jeg skal scannes igen i uge 34 og derefter snakke med en fødselslæge.

Lægen anbefalede, at vi ventede med at booke lægetiden men tænk, hvis de fandt noget så ville jeg ikke kunne bære at blive sendt hjem og gå i uvished i nogle dage. Vi blev derfor enige om, at sætte lægetid på med det samme. Det var vigtigt for både Patrick og jeg.

Han var virkelig blevet stor på scanningen og jeg kan mærke, hvordan jeg føler mig mere og mere knyttet til ham. Patrick blev rørt med det samme som vi så ham på skærmen og det rørte mig. Patrick sad helt opslugt i scanningsbillederne og lyttede slet ikke til hvad jordemoderen fortalte, da hun gennemgik hans mål. Jeg fik lige givet ham et puf for det var vigtigt for mig, at vi begge lige forstod det hele i forhold til hans vægt også så vi kunne berolige hinanden efter, hvis det var nødvendigt.

Heldigvis har det ikke været nødvendigt endnu. Det føltes også godt, at vi skulle til vores jordemoder konsultation nogle dage efter. De skønnede ham til at være omkring 1300g. Jeg ved godt, at det kun er skøn men det var stadig rart at høre. Vi fik også at høre hjertelyd og vi havde lige snakket om, at det var meget rørende i starten men at det ikke gav helt samme følelse længere. Vi snakkede om, at det nok er fordi vi kan mærke ham nu. Dog græd vi begge lidt da vi hørte hjertelyden alligevel. Jordemoderen var sød og hun var hurtig til at sige, at hun sagtens kunne forstå det i sær efter vores historik.

Gruppekonstulationen gik også rigtig godt. Vi fik snakket en hel del om forhold og hvordan det kan opfattes forskelligt at finde ud af, at man er gravid og være det. De spurgte om nogle havde lyst til at dele og jeg valgte at fortælle vores historie i korte træk. Jeg vil nødig gøre de andre nervøse og snakke for meget om tab. Jeg fortalte i grove træk, at vi havde prøvet i 4 år og vi havde haft nogle tab som gjorde, at vi havde været meget nervøse, men samtidigt også utrolig glade og at jeg havde opnået denne graviditet via IVF. Jeg synes det var vigtigt at nævne, mest fordi jeg gerne vil have det skal normaliseres.

En anden kvinde nævnte, at hun godt kunne synes det var lidt svært at være i ‘den midt i mellem gruppe’. Altså der hvor det måske tager 10 måneder at blive gravid. Hvilket jo er helt normalt, men enten hører man om kvinder der bliver gravide i første hug og ellers så om dem der kæmper i flere år. Det kan jeg godt sætte mig ind i kan være svært fordi det kan skabe en unødvendig frygt.

Vi fik også nogle få øvelser vi kunne lave også viste jordemoderen os, hvordan vi kunne give baby et kram. Det kunne jeg i sær godt lide. Jeg kan lige prøve, at forklare det, hvis du ikke kender til det og vil prøve. Kvinden(eller en anden) tager hænderne på hver sin side af maven og tager en dyb indånding, lige inden der pustes ud giver man et lille tryk ind på baby og holder det, i mens man bliver pustet langsomt ud. Jeg ved ikke om det giver mening ellers må jeg lave en lille video på min instagram, så giv mig lige et heads up, hvis du vil have jeg viser det. Jeg var i hvert fald helt vild med det og der blev hoppet inde i maven bagefter. Patrick har også givet det et par forsøg, men han bliver lidt nervøs for om han trykker for hårdt (hvilket han ikke gør) så han vil oftest bare se på når jeg gør det.

Der går en måned før vi skal til konsultation igen og næste gang skal vi snakke om fødslen. Jeg mener, at det varer omkring 3 timer næste gang og jeg glæder mig enormt meget. Jeg håber på, at vi vil få nogle gode værktøjer udover den fødselsvideo vi har modtaget fra hospitalet.

Ja, jeg synes virkelig der er sket meget i den her uge! Og jeg har helt glemt at nævne, at Patricks søster og hendes forlovede er kommet herovre for at overraske mig, hvorfor fortæller jeg om i uge 30 indlægget. Men det har været enormt hyggeligt (også lidt hårdt) vi har nemlig lavet en hel del mere end jeg plejer. Vi har gået meget, men heldigvis har de været meget forstående og vi har taget mange cafe pauser når vi har været ude. Jeg er også så heldig, at min svigerinde inviterede mig med i spa og jeg fik en graviditetsmassage. Det er noget af det bedste jeg har prøvet under min graviditet. Jeg kan virkelig anbefale det! Det var den første jeg har fået i graviditeten, men bestemt ikke den sidste.