Uge 19 og 20

Uge 19

Jeg kan godt mærke som ugerne skrider frem, at de ikke er helt så begivenhedsrige og det er lidt svært for mig, at finde noget at dele. Ugerne bliver hurtigt ret ens og de fleste symptomer er lagt på hylden for nu. Nu er det kun mine rastløse ben der primært driller og jeg kan godt føle mig lidt begrænset med dem. Jeg har min magnesium spray med i tasken, hvis jeg er ude og ellers får benene lige et par sprøjt inden sengetid. Den hjælper helt klart, men på dagene, hvor det er værst så er det ikke helt nemt.

Jeg kan også mærke, hvordan trætheden er vendt retur, men sammenlignet med migræne og slem kvalme så generer det mig ikke. Det hjælper også, at jeg er på barsel så jeg har friheden til at kunne ligge mig, hvis jeg føler for det. Oftest har jeg ikke brug for at sove, men lige et lille hvil i en times tid også føler jeg mig friskere igen. Mens jeg sidder og skriver kommer jeg på flere og flere graviditets symptomer, så måske de ikke er helt på hylden endnu, men de er generelt ikke så slemme. Jeg tisser stadig konstant og det er til gengæld ret generende. Jeg har været til læge i denne uge, da jeg var bekymret for blærebetændelse, men det havde jeg heldigvis ikke. Han ligger bare derinde og presser på min blære og derfor har jeg svært ved at tømme den. Jeg er blevet rådet til, at gå en lille tur også tisse igen, men jeg synes ikke helt det hjælper. Jeg var oppe på 8 gange her den anden nat og det var ved at drive mig til vanvid. Jeg frygter for, at det bliver værre når jeg rammer tredje trimester.

Jeg har i denne uge også haft samtale med endometriose afd. Jeg snakker med dem cirka hver 6. måned. Samtalen er ofte den samme, de spørger mig om jeg vil opereres, tilbyder mig minipiller og jeg fortæller, at jeg vil være gravid. Denne gang var snakken dog lidt anderledes, på trods af, at de meget gerne ville have mig på minipiller lige efter fødslen. Jeg har et håb om, at der ikke skal gå alt for lang tid før vi prøver for barn nr. 2 og derfor har jeg det svært med tanken om prævention. Stod det til mig så ville jeg aller helst have barn nr. 2, når ham der ligger inde i maven er omkring to års alderen, men jeg har desværre ikke den luksus, hvor jeg kan sidde og vælge. Det har taget 4 år, at nå hertil og derfor tør jeg ikke vente alt for længe. Vi har et æg i fryseren, men jeg har et lille håb om at kunne gemme det og blive gravid naturligt. Det må tiden jo vise. Men lægen fra endometriose afd. lød ikke imponeret over, at jeg ønskede barn nr. 2 inden alt for længe.
Ja faktisk så sagde hun “lad os snakkes ved om det når du ser, hvor hårdt det er med første barn.” Hvis jeg skal være helt ærlig så blev jeg lidt stødt over den kommentar. Jeg ved godt, at det bliver hårdt, men som jeg har skrevet og fortalt hende, så er det bare ikke realistisk for mig, at vente flere år.

Hun fortalte mig også, at skulle jeg ende ud i akut kejsersnit, så skal jeg fortælle dem at de ikke må hive livmoderen for langt ud. Det er fordi min livmoder og tarme hænger sammen pga endometriose vævet også ville tarmene blive hevet med ud. Jeg tænker, at jeg lige skal snakke med min jordemoder om det ved næste samtale, så det kan blive noteret. Jeg tvivler på, at jeg husker at videregive informationer under en fødsel.

Vi har i denne uge også fået købt et puslebord. Det har jeg ellers hele tiden sagt, at jeg ikke ville have. Jeg synes de fylder og er en anelse unødvendige. Man kan jo sagtens bare skifte på puden på gulvet eller ovenpå en kommode, men jeg er sikker på ens ryg bliver træt af at skulle bukke sig ned hver gang. Kommoden er desværre heller ikke en mulighed, da den vi har ikke er stor nok. Jeg har også undersøgt muligheden med en pusleplade ovenpå, men nej jeg måtte overgive mig og gå med på et puslebord. Ja jeg skulle faktisk overgive mig to gange. Jeg ville nemlig gerne have det inde i soveværelset og Patrick ville hellere have det inde på hans. Det vil desværre se for voldsomt ud og blive meget klemt inde hos os, så den kommer ind på børneværelset. Vi endte med at købe modellen Gulliver fra Ikea. Den så godt nok noget større ud, da vi fik den hjem i vores egen lejlighed, men jeg tror vi bliver glade for den.

Uge 20 

Ja, jeg troede jeg skulle fortælle, at jeg var halvvejs i min graviditet. Men åbenbart er man først halvvejs i uge 21. Så det må jeg vente lidt med at sige.

Patrick og jeg har et fast ritual, hver gang vi træder ind i en ny uge. Patrick læser et kapital højt i hans “Du skal være far og du har 40 uger til at fatte det”  bog. Jeg læser et kapital højt af “40 uger inden” af Cana Butterschøn også har vi tre videoer på youtube vi plejer at se.
Vi starter med “Todays parent” hvor de har en kort video om den uge vi er på vej ind i. Så går vi over til “Channel mum” (det er vores yndlings). Hun fortæller også om ugen og der er også andre gravide kvinder der deler lidt. Så slutter vi af med “what to expect” den er ikke lige så god, men det er stadig hyggeligt.
Også får vi altid lige sagt tillykke til hinanden, at vi nu har klaret det indtil en ny uge. Hvilket altid føles fantastisk (uanset om jeg tror vi er halvvejs eller ej.)

Jeg har glædet mig til denne uge, da vi skal til Ystad Saltsjöbad. Vi har aldrig været der før, men jeg har hørt så godt om det og jeg tænker, at tidspunktet er perfekt. Min krop har virkelig brug for afslapning også skal vi også have kvalitetstid sammen mens vi stadig kan. Patrick siger altid, at camping er mere ham og hans måde at slappe af på. Men han har aldrig rigtig prøvet at være i spa, kun en enkelt dag herhjemme. Jeg ved han vil elske det og han er meget bedre til at slappe af end jeg er. Jeg vil altid snakke og vil gerne underholdes, hvor han bare lytter til musik, sover eller læser.

Vi havde booket 2 overnatninger og det var med et meget tungt hjerte, at vi skulle hjem igen. Det var en fantastisk tur.
Vi fik slappet af i de store senge og nydt udsigten over vandet, badet, vi fik spillet shuffleboard og skak, spist en masse god mad, men vigtigst af alt så fik vi tid til hinanden.

Morgenmadsbuffeten var virkelig god (de havde bl.a. scones som jeg ikke kan stoppe med at tænke på og må ud og købe nogen når jeg er færdig med at skrive.)
Buffeten var faktisk så god, at jeg en af dagene spiste så meget, at det resulterede i kvalme og en gang opkast, men jeg vil mene at det var det hele værd. Vi havde også tilkøbt en pakke med tre retters om aftenen og det hele var virkelig lækkert. Jeg var lidt påpasselig i spaen i forhold til ikke at sidde i jacuzzi for længe, da den var ret varm. Jeg gik i sauna, men blev der kun et par minutter. Jeg kunne nok sagtens havde været mere afslappet omkring det, men jeg havde det bedst med at være lidt ekstra forsigtig. Patrick var også meget omkring mig i spaen og havde hele tiden en hånd ude, så jeg ikke skulle glide og falde. For hvis nogen skulle gøre det, ja så skulle det være mig.
Vi er måske begge lidt pylret, men så længe det fungerer for os og giver os ro – så er det jo fint.

Patrick fik for anden gang lov til, at mærke vores lille søn inde i maven bevæge sig. Det kræver lidt tid og tålmodighed for at Patrick kan mærke det, da det ikke er så tydeligt udenpå. Jeg har faktisk mærket liv hver dag siden uge 18. Nogen dage mere end andre og jeg kan lige love for, at jeg er nervøs de dage jeg ikke mærker ham så tydeligt eller hvor han ligger på en måde så det ikke kan mærkes. Men jeg er overrasket over, at jeg mærker ham så tidligt. Jeg er jo ikke rigtig førstegangs gravid, men jeg er “første gang så langt henne i en graviditet”. Ja, jeg synes det er meget tidligt, men uanset hvad, så nyder jeg det.
I næste uge skal vi til misdannelsesscanning og jeg håber og ber til gode nyheder og forhåbentlig kan vi se frem til, at hvile endnu mere i graviditeten fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.