Uge 17 og 18

Uge 17

Det er sjovt, hvordan nogle uger flyver afsted og andre føles som om de varer forevigt. De første uger efter nakkefold gik virkelig langsomme. Patrick følte også vi stod stille i ugerne, men nu så når vi nærmest kun lige, at sige vi er i en ny uge også er den overstået. Det er som om at tiden både går langsomt og hurtigt på en gang. Når jeg kigger tilbage så kan jeg ikke forstå, at jeg snart er halvvejs, men samtidigt virker det også som der er gået en evighed.

Min krop begynder at ændre sig meget. Jeg kan se en stor forskel og jeg har lidt svært ved at følge med. Nogle dage synes jeg, at jeg har en smuk gravid mave og andre dage føler jeg, at jeg ligner en der har spist for meget kage. Jeg sammenligner ikke min krop til andre gravide. Det er individuelt, hvor stor eller hvor lille ens mave bliver og jeg har det fint uanset. Det jeg synes, der kan være svært er tøj. Jeg når lige, at lære min nye kropsform at kende også er den skiftet igen. Det betyder, at jeg ingen ide har om, hvordan jeg kan klæde mig pænt. Jeg passer ikke mit almindelige tøj, selv de fleste bluser strammer over brystet og er ubehagelige. Du ser mig oftest i gravide leggings også en lille top, men det er stadig ikke helt nemt. Jeg er mest herhjemme alligevel, men nogle gange ville det være rart at kigge i spejlet og synes, at det tøj man har på ser ekstra godt ud.

Det er vel bare en masse forandringer som jeg skal vænne mig til. Men hvis jeg ikke vænner mig til det og synes det er lidt svært, synes jeg faktisk også det er okay alligevel. Når vi snakker om forandringer så er vi også i gang med, at lave om i hjemmet. Vi skal nemlig lave et børneværelse. Han kommer ikke til, at sove derinde (i hvert fald ikke til at starte med) men vi vil gerne lave et hyggeligt rum, hvor hans legetøj er og alle hans ting. Jeg ved udemærket godt, at han ikke får det brugt det første lange stykke tid og jeg har også modtaget mange råd om, at jeg burde lade vær. Det vil jeg ikke, både Patrick og jeg har ventet længe og glædet os til det her. Vi har pladsen til det og rummet bliver mest bare brugt til opbevaring, så det er en hyggelig og dejlig ting, at vi kan lave sammen indtil han er her.

Jeg har i denne uge oplevet lidt halsbrand, men intet slemt. Kvalmen er dog vendt tilbage og nogle dage med fuld kraft. Jeg har svært ved, at forstå at jeg havde det non stop i så mange uger. Det er svært at forklare en graviditetskvalme og jeg havde hurtigt (og lykkeligt) glemt, hvor intens den egentlig kan være. Min kost går egentlig fint, jeg spiser meget mere end første trimester og kan sagtens spise grøntsager og mere ‘almindelig’ mad end før. Men der er også få dage, hvor det eneste der kan komme ned er en cheeseburger fra Mcdonalds. Jeg stresser ikke over det og er sikker på, at min krop nok sige til, hvis den får brug for noget.
Hovedpine og migræne har jeg næsten sluppet for denne uge, det er fantastisk. Jeg tror, at det som har generet mig mest er jag i både bryster og underliv. Det er som små nåle der kommer og stikker. Det kommer og går, men det er altså ikke en rar følelse.

Uge 18

Endnu en uge, der bare er fløjet afsted. Jeg har haft lidt travlt denne uge. Jeg synes hele tiden, at jeg finder på noget jeg gerne vil fikse eller lige hurtigt ordne. Men mit energi niveau, krop og tanker kører ikke på samme niveau. Min krop kræver dage, hvor jeg bare slapper af når jeg har haft for travlt, faktisk kræver den at jeg ligger bare efter en gåtur. Jeg døjer meget med restløse ben og det er i den her uge blevet meget værre. Epsom salt og magnesium spray er min bedste ven og hjælper utrolig meget. Jeg har haft lidt hovedpine i denne uge, men den har heldigvis ikke hængt ved. Jeg har haft rigtig god erfaring med, at spraye magnesium spray på nakken ved hovedpine (et råd et par af jer gav mig, da jeg lavede en spørgerunde). Derfor tror jeg, at magnesium spray bliver fast inventar herhjemme også når jeg ikke er gravid. Det føles lidt som et vidunder middel, der kan bruges til det meste.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg de sidste to uger også haft en kæmpe frygt for, at se min bare numse på nettet. Jeg kan nemlig ikke holde mig og skal tisse konstant. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange at Patrick har måtte holde ind til siden, gemt mig i en busk eller bare håbet på, at der ikke kommer nogen gående rundt om hjørnet, da jeg simpelthen ikke kan holde mig. Mange af gangene føles det som om, at min blære er lige ved at springe, men jeg skal faktisk slet ikke tisse. Jeg ved ikke om det er fordi, at han er begyndt at presse lidt på blæren. Jeg kan være helt stresset, hvis jeg skal ud og gå en tur og der ikke er toiletter i nærheden.

I den her uge har vi også vores afsluttende scanning hos HAB. Det har jeg det rigtig svært ved. Jeg har været nervøs de sidste to ugers tid og jeg tror det er fordi, at jeg vidste at mit sikkerhedsnet skulle tages fra mig. Det har været dejligt, at jeg har kunne ringe, hvis jeg har været nervøs eller haft gener (både psykisk og fysik). Jeg har ikke brugt dem så meget. Jeg har faktisk kun ringet en gang, da jeg var bange for at abortere og havde mavesmerter. Det viste sig dog bare, at jeg var forstoppet. Det var bare rart, at vide at de var der. Ligesom en god veninde, der altid er klar til lytte til ens problemer og som altid siger det rigtige. Nu skal det venskab afsluttes og det er en mærkelig følelse.

Scanningen gik rigtig godt og det gav mig en kæmpe ro, at se ham bevæge sig og hans fine lille hjerteblink. Han er blevet så stor og jeg kan slet ikke forstå, at den lille plet jeg så på ultralydsscanningen i uge 7 er blevet til en lille baby. Jeg føler mig ovenpå og lykkelig de dage jeg bliver scannet og bekræftet, at alt er godt. Jeg kan let blive ramt af pludselig nervøsitet. Jeg forstår ikke helt, hvor den kommer fra, men jeg kan være i gang med at købe tøj og lige pludselig tænker jeg “hvad hvis noget er galt”. Jeg prøver ikke at lade det fylde for meget og jeg prøver, at fokusere mere på det positive. Men jeg kommer nok aldrig til, at føle mig 100% tryg og afslappet i en graviditet og sådan er det.

En ting der dog har givet mig en kæmpe ro indeni er, at jeg er begyndt at mærke ham. Jeg havde mine tvivl i uge 17. Jeg synes, at jeg kunne mærke noget, men jeg havde ikke de famøse bobler, svømmende fisk eller søde små puf. Jeg havde og har mere en følelse af en der møfler rundt. Det er som om, at jeg kan mærke når han drejer sig derinde. Jeg fik spurgt dem inde hos HAB og fik peget på, hvor jeg kan mærke noget og sygeplejersken sagde, at det lød som at jeg kunne mærke baby. Det blev meget tydeligt her den anden aften,, at det er ham da jeg drak et koldt glas mælk og lagde mig ned.
Det er kun om aftenen, at jeg kan mærke ham, men jeg kan nærmest glæde mig hele dagen til, at jeg skal ligge og slappe helt af og mærke ham bevæge sig.

Patrick ser meget spændt ud, hver gang jeg mærker noget og han har haft håndet på min mave meget i denne uge. En gang har han været i tvivl om han har kunne mærke noget, men ellers venter vi begge på, at det bliver tydeligt nok til, at Patrick kan være med. Patrick finder stor ro i, at jeg kan mærke liv og hans ro giver mig ro. Vi smitter hinanden konstant, hvis jeg er nervøs så bliver Patrick det også. Men heldigvis har der nærmest kun været gode følelser i denne uge og nervøsiteten har ikke fået lov til, at fylde alt meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.