Uge 14

Jeg har læst, at 2. trimester bl.a. kaldes for honeymoon fasen og festen. Jeg må sige, at indtil videre er det nok ikke den fedeste fest jeg har været med til. Jeg har stort set haft migræne eller hovedpine det meste af uge 14. Det har været en rigtig hård uge og med migrænen så følger kvalmen ofte med. Min kvalme er dog værst om morgenen, så jeg mærker en bedring og det er vigtigt at huske på.

Jeg efterspurgte tips og tricks på min instagram til at komme af med migræne. Hvis du ligesom jeg også kæmper med dem tænkte jeg, at jeg lige ville dele nogle af de svar der gik mest igen her:
Akupunktur, akupressur, stærk kop kaffe og to panodil, ice power gel, espresso, Cana care produktur bl.a heat og relax, daith piercing og sove det væk.

Jeg googlede selv på livet løs, da alle mine egne tricks ikke gjorde en forskel. Jeg fandt flere der skrev, at et halvt glas vand med saften fra to citroner og to teskeer salt hjalp. Jeg var sikker på, at det var opskriften på en omgang opkast, men jeg tænkte at jeg ville give det et forsøg. Til min store overraskelse synes jeg, at det smagte utrolig godt. Det hjalp ikke en dyt på migrænen, men smagen den kunne jeg godt lide. Jeg har de sidste par uger været helt vild med salt og citron. Jeg kan faktisk slet ikke få nok. For lidt tid siden spiste jeg kål med salt og citron på og jeg blev ved med at hælde på. Jeg fortalte min mor, hvor lækkert det var og jeg tror aldrig jeg har set min mor skære så utilfreds et ansigt. Hun bedte også lige Patrick om at smage min mad også kunne de sammen snakke om, hvor sjove mine smagsløg var blevet.
Udover salt og citron så er jeg også rigtig glad for lakrids. Det skal være blue jeans og poletter. Jeg hader dog, at der en begrænsning på, hvor meget lakrids man må spise, men måske er det meget godt, da jeg ellers nok bare ville leve af salt, citroner og lakridser.

Jeg ved ikke om jeg vil kalde overstående for cravings, men nok mere noget jeg virkelig godt kan lide. Jeg tror ikke, at jeg har prøvet at jeg bare må have noget bestemt mad lige nu. Men jeg tænker meget på madvare som jeg ikke kan få fat i og det kan godt gøre mig lidt skør i hovedet. Da jeg var barn holdte vi altid jul i spanien og der var en kinesisk restaurant som vi ofte besøgte. Jeg har snakket med Patrick om vi måske kunne tage derhen igen inden jeg føder, bare fordi jeg virkelig gerne vil have deres mad. Jeg har faktisk været inde og kigge på deres menu og tænkt over, hvad jeg skal vælge, hvis vi nu skulle spise der.

Jeg har også en stor lyst til mad, som jeg plejer at spise når jeg er i England. På grund af, Corona har jeg ikke været i England i snart to år. Min mormor bor derovre så vi plejer at besøge hende ofte. Jeg ved godt, at vi kan rejse til England, men muligheden for at bruge tid sammen med min mormor har ikke været muligt pga restriktionerne.
En gang om måneden så findes der en lille engelsk hjemmeside, som leverer engelsk mad. Jeg har lige fået en kæmpe bestilling hjem på crumpets, mince pies, christmas cake, twiglets, Marmite og engelske pølser. Jeg har været helt oppe og køre over alt det mad, som jeg har haft lyst til endelig er indenfor rækkevide. Desværre er meget af det til jul og jeg skal derfor holde fingrene fra alt det søde. Det går ikke helt så godt og jeg har næsten spist en hel christmas cake for mig selv.

Om det er alt den kage som jeg har fået spist eller om det er baby der vokser, er svært at sige, men min mave er helt klart blevet større. Jeg synes faktisk, at den bliver større og større for hver uge. Jeg har også opdaget, at min navle ser større ud, hvilket var sjovt fund. Jeg deler alle nye oplevelser med Patrick og han blev selvfølgelige kaldt over for at kigge på min nye store navle. Det er som om, at den er blevet trukket lidt i grundet min mave er vokset. Jeg ville ønske, at vi havde taget billeder af min mave uge for uge, men i og med, at min mave var enormt stor i starten af graviditeten grundet overstimulering gav det ikke mening for mig at gøre det. Men det er jo ikke for sent, at gå i gang med at gøre det nu og det tænker jeg er planen.

Jeg har dog her i den her uge opdaget, hvor glansfuldt og fyldigt mit hår er blevet. Jeg fælder næsten ikke i badet og der kan gå meget længere tid i mellem hårvask uden mit hår bliver fedtet. Mit hår krøller også helt vildt faktisk næsten ligeså meget, som da jeg var barn. Min hud ser også helt anderledes ud. Jeg plejer, at skulle pleje min hud meget for, at den vil se ud som jeg ønsker det, men lige pludselig er det blevet til den hud, som jeg normalt arbejder hårdt for at få. Jeg håber det fortsætter for lige nu gør det ikke den helt store forskel, når jeg alligevel bare tuller rundt i nattøj.

Jeg har fået gået en hel del ture den her uge. Det lindre min migræne meget, at få frisk luft. Det har også bare været dejligt, at gå tur både alene, med min mor og med Patrick. Emnet der bliver talt om på turene er ofte; baby. Jeg kan godt se, at jeg hurtigt bliver en af dem, hvor intet andet interessere mig end det der sker i min mave. Det har jeg det egentlig fint med for, jeg har jo bare glædet mig enormt meget til det her.
Jeg kan til gengæld mærke, at jo længere turene er jo mere træt bliver jeg i lænden. Det er som om, at jeg bliver helt øm i halebenet når jeg så kommer hjem igen. Jeg har læst mig til, at det er min bækken der udvider sig. Jeg er i hvert fald ikke bekymret, da det ikke er noget der gør vildt ondt.

Jeg tror, at den her uge (eller næste) bliver sidste uge, at jeg kalder det lille liv inde i maven for ‘baby’. Vi har nemlig en kønsscanning i næste uge, men vi vil først finde ud af kønnet den 25 december, hvor vi holder jul. Det skal nemlig være vores julegave til os selv. Patrick og jeg elsker jul og denne her bliver endnu mere magisk når vi får kønnet af vide. Jeg har en stærk fornemmelse, hvad jeg tror det er, det har jeg haft helt fra start. Det er faktisk lidt ligegyldigt for mig om det er en dreng eller pige. Den største gave for mig var faktisk nakkefoldsscanningen, som gik godt. Men det at vi kan sætte køn på gør det hele mere virkeligt og åbner op for helt nye tanker og samtaler. Det er dét som jeg glæder mig mest til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.