Et nyt kapital, skrev jeg i mit sidste indlæg og jo det bliver det. Men ikke helt som vi først havde planlagt.
Vi havde lige haft vores samtale med vores koordinator fra klinik Olga. En samtale jeg havde glædet mig til. Vi gennemgik de papirer som vi havde sendt ind og vi fik stillet et par spørgsmål. Når vi snakker med dem fra klinikken, så tager de sig virkelig god tid. De er meget grundige i deres svar. De husker, hvad vi snakkede om sidst. Vi får ikke en følelse af, at de har travlt.
Jeg vil lige nævne et par af de ting, som jeg også synes er fantastiske ved klinik Olga. Vores koordinator er til rådighed, hvis vi får nogle spørgsmål undervejs – så skriver vi bare til hende. Æg udtagning foregår i fuldnarkose. Man bliver tilbudt, at være tilknyttet en psykolog, da der også er meget psykisk indblandet i forløbet (det har vi takket ja til og vi har vores samtale om 2 uger). Psykologen må man, så vidt jeg har forstået, anvende så mange gange man lyster – uden ekstra omkostninger.
Da vi lagde på, kiggede Patrick og jeg på hinanden og vi var begge enige i, at det her var det helt rigtige sted. Et par timer efter samtalen modtog jeg en e-mail i min e-Boks. Den var fra Hvidovre Hospital. I mailen stod der, at vi er nu klar til, at tilmelde os behandling ved næste menstruation. Hvad? Vi troede allertidligst, at vi kunne komme til en gang i december. Havde vi ikke snakket med klinik Olga, så havde jeg nok glædet mig over den besked. Men i stedet fik jeg en klump i maven. Hvad skulle vi nu gøre? Jeg fik dårlig samvittighed og følte mig utaknemlig. Jeg vidste, at der sad mange kvinder og par, der længtes efter den besked.
Så skulle vi igen i gang med at snakke fordele og ulemper. Patrick nævnte, at det nok gav mening at vi prøvede herhjemme først. Vi er enige i, at Rusland ikke er så besværligt at tage til, som vi først tænkte. Men det er altså noget lettere, at tage til Hvidovre end Rusland. Økonomisk ville det også give mening, at vi gav Hvidovre et skud i første omgang. Patrick remsede alle fordelene op, mens jeg bare sad med klumpen i maven. Jeg skulle lige fordøje det og alle hans praktiske idéer gjorde mig i det øjeblik, vred.
Hvad med den æg udtagning jeg gruer for? Jeg havde åndet lettet op, da klinik Olga havde fortalt mig, at det var i fuldnarkose. Nu skulle jeg være vågen. Herhjemme kommer de ikke til, at ville lave samme uddybende undersøgelser. Hvad så hvis jeg mister igen? Hvad med psyken?
“Du skal bare sperme i en kop også er du færdig” fik jeg snappet af Patrick. Jeg var slet ikke til, at stoppe. Jeg var jaloux. Jeg var vred. Men mest af alt, så var jeg bange. Frygten tog over og den gik udover Patrick. Det var ikke fair og en undskyldning fra mig var på sin rette plads.
Jeg kunne jo godt se, at det gav mening at, vi prøvede herhjemme først. Vi så linket som vi modtog fra hospitalet, som forklarede om IVF hos dem. Vi kiggede på hinanden et par gange. Ja.. Det var noget anderledes end Olgas. “Så sætter vi ægget op på denne måde fordi ja.. Det plejer vi at gøre.” Sagde hun i videoen. I Olgas webinar havde de fortalt om, at de placerede ægget efter, hvordan livmoderen ser ud hos den enkelte kvinde.
Men vi skal også huske på, at det lykkedes for mange kvinder og par herhjemme. Det går ikke, at jeg stempler dem inden jeg har givet dem en chance. Det er bare svært, når jeg har forelsket mig i klinik Olga også skulle give slip på dem igen. Eller helt slip giver vi ikke, men altså..
Vi havde lægesamtale med Dr. Anna fra klinik Olga i går. Vi fortalte hende, at vi var blevet tilbudt, at starte behandling herhjemme. Hun synes det lød som en god idé, at vi prøvede det først. Hun anbefalede dog, at vi fortsatte samtalerne med hende. Hvis alt ikke lykkedes her, så kunne vi være klar til at rykke videre med dem. Hun havde kigget på vores papirer og hun fortalte os, at vi var lidt atypiske. Ud fra alle vores papirer vi havde sendt, var det ikke noget, hvor hun kunne pinpointe vores tab. Af den grund anbefalede hun, at hvis vi lavede IVF hos dem, at det blev med æg sortering, så det kun var de gode æg der blev brugt. En hysteroskopi var også meget fornuftigt at lave på mig. Hun syntes, at hun kunne ane adenomyose på mine ultralydsbilleder, men det var for usikkert at give konkret besked ud fra det.
Jeg sidder selv med en følelse af, at det her er lidt rodet. Måske det kommer til udtryk i mit blogindlæg, når der bliver hoppet frem og tilbage mellem klinik Olga og fertilitetsbehandling herhjemme. I så fald, samtalerne med Klinik Olga fortsætter, de skal sammensætte en plan for os og vi fortsætter med, at være i kontakt. Sideløbende med det, starter vi i fertilitetsbehandling herhjemme. Hvor mange forsøg vi vil give det, ved vi ikke helt endnu. Det må vi finde ud af undervejs.
I hvert fald, så har jeg fået min menstruation i dag. Jeg har tilmeldt mig behandling på Hvidovre hospital og i morgen skal jeg have min første scanning. Så håber jeg på, at alt ser fint ud og vi kan gå i gang. Det ene øjeblik glæder jeg mig, det næste er jeg bange. Jeg er bange for dårlige nyheder. Jeg er bange for, at de finder noget der gør, at vi må udsætte behandlingen. Jeg er bange for, hvor meget det her kommer til, at tage på mig, vores parforhold og min krop. Følelser jeg tror, er ret normale i det her forløb. Jeg bliver nød til, at forholde mig til en ting af gangen, ellers bliver det for meget for mig.
