Da vi fik af vide, at vi skulle i gang med IVF vidste jeg godt, hvad det betød, men jeg vidste ikke, hvordan forløbet ville foregå sådan helt præcist. Det var som om, at hospitalet kun gav lidt information af gangen for, at det ikke blev for meget. Sådan er vi jo alle forskellige, men jeg har det bedst med at vide, hvad der skal ske og hvornår sådan cirka.
Derfor tænkte jeg, at hvis der sad andre kvinder, der var ligesom mig, at det måske kunne være lidt rart med det her indlæg. Det her indlæg er lidt anderledes end mine andre og lidt mere dagbogs agtig. Jeg har skrevet de dage ned, hvor vi har været på hospitalet inkl. hvilken cyklus dag det har været på. Det er egentlig også rart for mig, at kunne gå tilbage og kigge.
Så her er min online dagbog del 1 om vores første IVF forsøg.
18/9 Cyklus dag 2
I dag har vi været til vores første besøg på Hvidovre hospital. I dag er det lørdag og det var faktisk virkelig dejligt, da der var stille på gangene og en rolig atmosfære.
Fertilitetsafdelingen så godt nok lidt trist ud, med en lang, lidt halv mørk gang, men lægen var sød og smilende og det er jo det vigtigste. Jeg havde Patrick med mig og det var mere end dejligt. Jeg havde ikke brug for en hånd at holde i i dag, men at vi var to om det og ikke bare mig gjorde en kæmpe forskel. Jeg skulle have en ultralydsscanning og alt så fint ud. Jeg havde 38 follikler. Så jeg skal ikke have en særlig høj dosis i hormoner, da de skal passe på, at jeg ikke bliver overstimuleret.
Jeg skal i aften starte på Menopur og have 112 enheder og senere hen for, at sikre at jeg ikke får ægløsning Fyremedal. Lægen sagde, at planen var at der skulle være 10-12 æg til æg udtagning. Efter scanningen sad vi med en sygeplejerske, som skulle oplære os i at stikke.
Det gik måske lidt hurtigt, i forhold til, hvad jeg kunne tænke mig. Men det er mest fordi jeg er bange for, at komme hjem og være i tvivl om noget, så jeg vil gerne have 100% styr på det. Derfor var det også ekstra rart for mig, at have Patrick med. Så var vi to til at lære og to til at huske.
Vi gik derfra med en god fornemmelse, jeg er lidt nervøs for at starte injektionerne op, men det skal nok gå. Det føles godt, at være igang og jeg håber sådan, at det snart lykkedes og hele forløbet går som håbet.
21/9 Cyklus dag 5
Menopur giver mig hovedpine og kvalme. Jeg kan ikke rigtigt spise om morgenen og der går lige et par timer før jeg kan mærke mig selv ordentligt. Det er en følelse af, at jeg har haft hovedet under vand i for lang tid. Jeg prøver, at få gået en tur hver dag og få noget frisk luft. Jeg er træt det meste af dagen og ved en 21 tiden, vil jeg rigtig gerne sove. Jeg er dog nød til at holde mig vågen, da jeg tager injektionen kl. 22.00. Det går egentlig fint med dem, men psykisk bryder jeg mig virkelig ikke om det. Jeg kan ikke få mig selv til at stikke den her omgang og det er blevet Patricks opgave, han er heldigvis sød og hjælpsom når det kommer til det. I dag kan jeg mærke, at det begynder at trykke i æggestokkene. Jeg håber, at det betyder at jeg reagerer som jeg skal på Menopur.
24/9 Cyklus dag 8
Jeg brugte det meste af dagen på, at være skide hamrende nervøs for det nye hormon jeg skulle starte op på. Eller jeg var ikke nervøs for hormonet, men nålen!
Jeg skulle have Fyremedal, som skal sørge for, at jeg ikke får ægløsning af mig selv. Jeg har læst så mange kvinder beskrive den som forfærdelig og at det minder om et bistik.
Jeg havde heldigvis også fået et par gode råd til, hvordan jeg kunne mindske smerten. Dem skal I selvfølgelig også have! Is på maven inden! Det behøver ikke være lang tid, men det hjælper virkelig. Sørg for at den spidse ende af nålen kommer ind først og sprøjt selve indholdet ind meget langsomt. Patrick fik æren af at stikke mig (igen) og det gik SÅ godt. Det gjorde slet ikke ondt, det værste ved det havde været min frygt. Jeg bliver simpelthen så glad for de her små succes oplevelser undervejs.
26/9 Cyklus dag 10
I går var vi til scanning altså på min cyklus dag 9. Jeg var vildt spændt og lidt nervøs for, om min krop nu havde gjort som der blev forventet af den. Jeg havde 7 follikler. Jeg var hverken glad eller skuffet, jeg havde nok bare håbet på flere, nu når min æg reserve er så god og da der blev set så mange på første scanning. Men 7 er jo bestemt ikke dårligt. Forhåbentligt bliver det også kun nødvendigt med et, men jeg vil jo så gerne have til, at kunne lave søskende. Jeg er også angst for at miste en graviditet igen og vil derfor så gerne have nogen som “back up.”
Vores oplevelse i går var ikke helt så god som første gang. Det hele gik lidt hurtigt og det var som om, at alle mine spørgsmål var lidt belastende for lægen. Der var i hvert fald ikke tid til kig i øjenene og have en grundig snak. Til hendes forsvar havde jeg også utrolig mange spørgsmål, men hvis jeg ikke kan stille dem på klinikken – hvor så? Jeg fik en tid til ÆU som skal foregå på tirsdag. Jeg glæder mig så meget til, at det er overstået. Jeg har i dag handlet en masse lækkert som jeg kan nyde når jeg kommer hjem fra æg udtagningen.
I aften skal jeg have min sidste indsprøjtning og jeg er taknemlig for, at det stopper her. Det begynder at blive ubehageligt. Jeg føler en general ømhed i min mave nu. I går var nålen på Menopur lidt sløv og det gjorde skide ondt. Jeg begyndte faktisk at græde. Det var nok ikke kun nålen, men mit mentale overskud der er ved, at sive lidt ud. Det er Ovitrielle, som jeg skal have i aften. En ægløsningssprøjte, den skal gøre at det bliver lidt lettere når de skal høste mine æg. I sprøjten er der HCG, altså graviditetshormon og den er (blandt andet) årsagen til, at man ikke skal teste før tid, da en graviditetstest kan reagere på den. Man kan godt teste den ud og jeg ved ikke helt endnu, hvad jeg ender med. Men hvis jeg kender mig selv ret, så kommer jeg nok ikke til, at kunne vente til blodprøve dagen for svar.
I næste del kommer jeg til at poste om æg udtagningen og æg oplægningen.
Hvis du har nogle gode råd indtil da, hvordan man kan klare injektionerne eller til at holde hovedet koldt under behandling, så er du velkommen til at dele i kommentar feltet.