Et nyt kapitel

Det er længe siden at jeg har opdateret bloggen. Jeg har nemlig ikke haft noget at fortælle. Det er som om mit liv har været lidt på standby, i hvert fald fertilitets delen og den fylder en hel del hos mig. Vi stoppede med inseminering tilbage i Maj og vi modtog en henvisning til IVF i det offentlige. Vi fik af vide, at der ville gå cirka 6-8 måneder før vi kunne starte. Så kom strejken og jeg tror vi kommer til at vente til en gang i foråret før vi kan få lov til, at komme igang. Vi har i forvejen prøvet i tre år og jeg synes yderligere ventetid føles uoverskueligt. Hvis vores andre graviditeter ikke blev mistet, så havde Patricks farmor nået at møde vores børn. Hende mistede vi desværre tilbage i Juli. Det har gjort, at vi er ekstra bevidste om, hvor meget vente tiden fylder og hvor stort et ønske det er, at min mormor stadig er her den dag vi får børn.

I mellem tiden har vi prøvet selv, ægløsningstests, planlagt sex, overanalyserede symptomer og utallige negative graviditetstests har været det tiden har gået med. Jeg føler, at mine bedste år bliver brugt på at vente og på at bekymre mig.

For et par uger siden meldte jeg mig til et webinar hos Klinik Olga i Rusland. Det var godt, men jeg vil være ærlig og indrømme, at jeg nok mest var der for, at få nogle gode fif. Jeg havde håbet på, at de ville snakke om et mirakel kosttilskud eller trylletricks jeg kunne bruge til, at blive gravid NU. De fif kom aldrig og da webinaret var slut var jeg måske lidt skuffet. Det var måske lidt naivt, at tro at der ville blive delt en mirakelkur imod ufrivillig barnløshed. De fortalte en del om, hvordan de gør på deres klinik og det lød fantastisk, men vi kunne jo ikke tage hele vejen til Rusland for det.

I forbindelse med det webinar, ville en af klinikkens koordinatorer have en zoom samtale med os. Min første tanke var, at jeg helst ikke ville spilde hendes tid for som sagt, vi kunne altså ikke tage helt til Rusland. Vores koordinator hed Alexandra og hun fortalte om, hvordan de gør og hvordan et forløb hos dem typisk ser ud. Hun tilbød os en uforpligtigende snak med en af deres læger, den sagde vi ja til. Til den samtale skal vi have sendt alle vores papirer, journaler og undersøgelser ind som vi har. Alt som er relevant i forhold til fertilitetsbehandling, graviditetstab og hvad som ellers giver mening i den sammenhæng. Så vil lægerne kigge på det og ud fra det vil de vurdere, hvad de mener passer bedst til os. Når vi lægger på så er jeg ikke længere i tvivl. Jeg følte mig hørt. Jeg følte mig set. Jeg var ikke “bare” en patient der skulle hurtigt ind og hurtigt ud. De ville tilrettelægge en plan, som passede til OS.

Vi brugte weekenden på, at snakke om vores muligheder. Hvad ville give mest mening? Jeg er blevet undersøgt af HAB herhjemme. De har taget en masse blodprøver, jeg har fået lavet en HSG, en ultralydsscanning og alt ser fint ud (sådan nogenlunde da, udover min endometriose.) Vi har bare været uheldige og de regner med, at næste gang burde være uden komplikationer.
Her mener klinik Olga, at der skal undersøges nærmere på, hvorfor jeg har mistet 3 gange. De laver noget som hedder en hysteroskopi, hvor et kamera kan forstørre billedet af livmoderen med 20 gange. Miljøet inde i livmoderen skal tjekkes. Det giver SÅ meget mening for mig. Alle de læger, som har kigget på min livmoder via ultralydscanning, siger enten at jeg muligvis har adenomyose (endometriose i livmoderen) eller at alt ser fint ud, men det er dét. Der bliver ikke gået mere i dybden og det gør mig utryg.

Jeg satte mig ned og så en af Olgas webinar igen. Denne gang med nye øjne, nu var jeg der ikke for at få fif, men for at forstå, hvad de kan tilbyde os og for at lære. I det webinar beskrev de, forskellige årsager til at kvinder kan have komplikationer.  Faktor V leiden, endometriose og adenomyose var nogle af de punkter de snakkede om, alt samme noget jeg har og/eller mangler at få grundigt tjekket. I webinaret snakker Olga om at, hvis et æg ikke sætter sig fast efter første IVF forsøg, så vil de lave yderligere undersøgelser, inden de går videre til næste æg oplægning. Alt det som de kan tilbyde, det de gør og måden de behandler på, finder jeg ekstremt tiltalende og betryggende.

Vi er derfor kommet frem til, at det føles rigtigt for os. SÅ rigtigt. For første gang i lang tid føler jeg mig optimistisk. Jeg føler mig håbefuld. Jeg dagdrømmer igen om, at vi har en familie og jeg kan se det for mig. Den dagdrøm har været begravet de sidste mange måneder. Når jeg har tænkt på mig selv som gravid har jeg tænkt “hvor længe jeg mon kan være det?” Rusland er ikke længere væk end, at i sær jeg kan få min hverdag tilbage. Jeg vil simpelthen ikke bruge flere år på, at være bekymret og ked af det. Jeg vil ikke gå igennem en masse forsøg uden at blive ordentlig undersøgt og først der tænke, at Rusland er en mulighed. Jeg ved, at det fungerer for mange at lave IVF herhjemme i Danmark, men vi bliver nød til at gøre, hvad der føles rigtigt for os.

Patrick og jeg blev enige i, at vi ville stoppe med at prøve selv. Frygten for at miste fylder enormt og det giver mening for os, at jeg bliver tjekket grundigt først. En anden bekymring jeg har er, at vi sætter alt det her i gang med klinik Olga også bliver jeg gravid for derefter at miste igen. Så skal vi jo forfra igen også bliver tiden igen trukket ud.

Ultralydsscanningen blev lavet på cyklus dag 7, der viste en ægløsning, som var lige på trapperne. 

I går var vi inde og få fortaget en ultralydsscanning af min livmoder, som klinikken i Rusland har efterspurgt til lægesamtalen. Jeg blev lidt overrasket, da jordemoderen spurgte mig “hvornår plejer du, at have ægløsning?” Her kunne jeg svare med sikkerhed “omkring cyklus dag 13 eller 14.” Jeg har rimelig godt styr på min cyklus og min krop efterhånden, så her var noget jeg for en gangs skyld kunne sige med sikkerhed. Indtil hun viste mig på skærmen, at jeg altså have et æg på 13,2mm og jeg skulle regne med at have ægløsning på cyklus dag 9. Nogen gange kan ens cyklus ændre sig, men jeg blev alligevel noget overrasket og jeg kom faktisk også i tvivl. Har jeg så taget fejl alle de andre gange? Jeg ved, at jeg har aflæst mine tests rigtigt, men alligevel bliver jeg i tvivl om, jeg nu har kendt min krop så godt alligevel.

Sådan ser det ud når jeg normalt tester for ægløsning.

Nu blev det lige pludseligt lidt fristende, at prøve den her cyklus. Har jeg taget fejl alle de andre gange? Er det derfor jeg ikke er blevet gravid? Tænk nu, hvis det lykkedes alligevel. Hold nu op en rutsjebanetur. Den ene dag føler jeg mig så afklaret og den næste dag tvivler jeg. Min fornuft siger, at vi skal vente, selv hvis de andre undersøgelser ikke viser noget, så kan jeg forhåbentligt være mere rolig i næste graviditet og vide, at alt er undersøgt og alt er godt. Skyldfølelsen vil forhåbentlig ikke være der, for som de siger på klinikken “It’s not you, it’s the embryo.” Men alligevel er der en lille stemme, som siger “Hvad nu, hvis det lykkedes denne gang.”

En ting jeg dog er sikker på er, at klinik Olga er det rigtige sted for os og jeg vil gerne tage jer med under vores forløb. Jeg kommer til at opdatere bloggen hen af vejen og ellers kan i følge med inde på min Instagram Danigregoryy, hvor jeg tit taler om, mine tanker og følelser undervejs. Det var aldrig meningen, at min Instagram skulle fyldes med fertilitetssnak, men det føles rigtigt at dele og så længe det gør det, så vil jeg blive ved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Noahs refluks

Da det første gang går op for mig, at noget ikke er helt som det skal være er da Noah er omkring to uger gammel.

Læs mere »

Min første tid som mor

Efter 4 lange år som ufrivillig barnløs, utallige bekymringer om det nogensinde ville lykkedes og 3 graviditetstab på vejen, så kom Noah endelig til verden. 

Læs mere »

Danielle Gregory

Velkommen til mit frirum.
Jeg startede min blog, da jeg stod midt i en kamp der til tider føltes endeløs. Jeg har delt min rejse fra graviditetstab, fertilitetsbehandling og tager jer nu med videre på min vej. Jeg håber, at mit frirum også kan blive dit og at vi sammen kan bryde ensomheden.